Annonce
Indland

Minister erkender: Det ligner frygtet direktiv om mindsteløn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Det peger i retning af, at vi får et direktiv om mindsteløn, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Siden efteråret har regeringen forsøgt at forhindre, at EU-Kommissionen fremsætter et direktiv om mindsteløn, da det i værste fald kan koste den danske model, hvor arbejdsgivere og fagforeninger forhandler løn, livet.

Kampen er ikke slut. Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at de dokumenter, der er offentliggjort i forbindelse med høringsprocessen, ikke er som ønsket.

- Det negative er, at det peger i retning af, at vi får et direktiv og ikke en henstilling, siger Peter Hummelgaard.

Ministeren ser dog også en positiv udvikling, siden han i december brugte to dage i Bruxelles på at tale med EU-Kommissionen og andre aktører i processen.

- Det positive er, at EU-Kommissionen endnu engang bekræfter - og nærmest garanterer - at det ikke vil gribe ind i vores kollektive overenskomstmodel, siger han.

Derfor er det endnu for tidligt at sige, om den danske model er truet eller ej. En håndfuld EU-lande har som Danmark modeller, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn. Andre - som Tyskland - har en lovbestemt mindsteløn.

Ministerens bekymring har bygget på, at EU-Domstolen i tidligere sager på området har set stort på garantier til enkeltlande og fortolket til fordel for klagere.

- Det er stadig både min holdning og min bekymring. Men vi hører samtidig EU-Kommissionen gentage igen og igen, at man mener at kunne finde veje til at undtage den type kollektive overenskomster, siger Hummelgaard.

Hos Fagbevægelses Hovedorganisation (FH) bringer dokumenterne fra jobkommissær Nicolas Schmit ingen ro.

- Vi har ikke fået mere ro i maven, for der beskrives ikke noget om instrumenterne. Dermed heller ikke et værn, der kan sikre, at vi ikke kan blive undermineret her, siger næstformand Bente Sorgenfrey.

Sorgenfrey ser derfor frem mod marts, hvor et opdateret forslag ventes efter første høring. Hun mener, at presset fra Danmark alligevel har virket.

- Det, som vi ser nu, er mere en analyse af situationen og nogle spørgsmål. Der er ikke taget ordentligt fat i, hvordan selve modellen skal se ud, siger Sorgenfrey.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening føler man sig heller ikke betrygget af de seneste dokumenter fra Schmit.

- I disse sager ligger djævelen altid i detaljen. Jeg har derfor tænkt mig at fortsætte den tætte dialog med EU-Kommissionen. Jeg er ikke beroliget, før jeg ser det endelige udspil, siger direktør Jacob Holbraad.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce