Annonce
Indland

Minister: En julegave jeg ikke turde håbe på

Kim Christiansen, DF (tv) og Lars Christian Lilleholt, V (th) var begge med til det Fynske Folkemøde i år. Foto: Michael Bager

Energi-, forsynings- og klimaminster Lars Chr. Lilleholt er med egne ord "super, super glad" for regeringens aftale med DF om det tredje spor og lavere brotakst.

Lars Christian Lilleholt (V) er en hurtigttalende og ovenud glad minister, da Fyens Stiftstidende får ham i røret på aftenen, hvor aftalen om sænkelsen af broafgiften på Storebæltsbroen og det tredje spor på den vestlige del af Fynske Motorvej netop er indgået.

- Det er en glædelig, en rigtig glædelig dag for Fyn. Jeg er en rigtig glad fynsk minister. Jeg er overbevist om, at det, at der har været lagt et massivt pres fra Fyn, er med til, at vi har fået sådan en aftale i dag, siger han.

Aftalen er ifølge Lars Christian Lilleholt en gave, og hans begejstring er ikke at tage fejl af.

- Jeg er super, super glad. Det er er en rigtig god aftale for Fyn og for hele Danmark. Det her er en større julegave, end jeg havde turde håbe på. Det glæder mig, at vi får reduceret taksterne på Storebælt, og vi nu får taget hul på at nedsætte broafgiften. Det er med til at sikre mobilitet, arbejdskraft og mere fri bevægelighed, også for dem med familier på den anden side af broen, siger den fynske energi-, forsynings-, og klimaminister.

Han sender også et tak til regeringens støtteparti, der indgik aftalen sammen med regeringen.

- Det her viser, hvor godt et tæt samarbejde, der er mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Annonce

Til gavn for alle

Hos DF var stemningen ligeledes høj.

- Vi mener ikke, at sænkelsen af broafgiften kan stå alene, uden at man også kigger på trængslen. Man har et problem i dag, og det ville man bare forværre, hvis man alene sænkede brotaksten. Så det er en positivt afledt effekt, det tror jeg også, man vil synes på Fyn, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, med et grin og fortsætter.

- Det er til gavn - ikke kun for fynboer - men for alle folk, der kører på tværs af landet.

Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

To gange Falch i Bogense Kirke

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Mindeord For abonnenter

Mindeord: I byrådssalen boltrede Per Berga sig som en fisk i vandet

Annonce