Annonce
Indland

Minister: Bilister og togrejsende kan betale Kattegatbro

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det vil være oplagt at lade brugerne betale for en mulig Kattegatforbindelse, mener Benny Engelbrecht (S).

Regeringen har valgt at gå videre med at undersøge muligheden for en fast forbindelse over Kattegat.

Og hvis projektet ender med at blive realiseret, så bliver det sandsynligvis brugerne af forbindelsen, der skal stå for finansieringen.

Det er en oplagt vej at gå, mener transportminister Benny Engelbrecht (S).

- I Danmark har vi en god tradition for at bygge faste forbindelser, som bliver rent finansieret af brugerbetaling eller med en medfinansiering af EU. Og det vil være helt oplagt at kigge i samme retning.

- Det vil sige, at hvis en fast forbindelse bliver bygget efter den metode, så kommer den ikke til at betyde, at der så bliver investeret mindre i anden infrastruktur i Danmark, fordi den hviler i sig selv, siger Benny Engelbrecht.

Den forundersøgelse, som S-regeringen går videre med, er en forudsætning for, at politikerne kan træffe en endelig beslutning om at bygge en fast forbindelse over Kattegat.

Ifølge Benny Engelbrecht skal den blandt andet klargøre eventuelle trafikale eller miljømæssige udfordringer ved projektet.

Det er klogt, at regeringen vil gå videre med forundersøgelserne, som den daværende VLAK-regering i 2018 satte i gang, mener Venstre.

Ifølge transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) vil det "binde Danmark sammen på en helt ny måde".

Også han peger på brugerbetaling som vejen frem.

- Ellers vil en sådan forbindelse optage det samlede anlægsbudget i mange, mange år frem. Og det kan resten af Danmark jo ikke være tjent med, siger han.

Tidligere har foreløbige undersøgelser sat prisen på en Kattegatforbindelse til mellem 58 og 136 milliarder kroner. Prisen afhænger af, om forbindelsen skal være med eller uden tog.

Benny Engelbrecht understreger, at en forbindelse skal være med tog. Men den behøver ikke at have mulighed for godstransport, hvilket den tidligere beregning hviler på.

Det gør projektet billigere og mere realiserbart, mener han.

En model, hvor forbindelsen er for biler og passagertog, vil ifølge Dansk Industri koste omkring 90-95 milliarder kroner.

Engelbrecht påpeger desuden, at hvis ikke der kommer en Kattegatforbindelse, så bliver man nødt til at investere yderligere i forbedringer og udvidelser af forbindelsen via Storebælt.

Det er forventet, at Storebæltsbroen via brugerbetaling er betalt tilbage i 2032. Det er, 34 år efter at forbindelsen åbnede i 1998. Tilbagebetalingstiden er flere gange blevet skudt frem og tilbage.

Den er blandt andet blevet forlænget, fordi det blev politisk besluttet, at penge fra forbindelsen også skal gå til at finansiere andre infrastrukturprojekter.

/ritzau/

Annonce
Link til baggrund om Storebæltsbroen på Sund & Bælts hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Emil fortæller om indsekter på Kulturøen

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce