Annonce
Indland

Minister afviser behov for uvildig undersøgelse af teleskandale

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er behov for uvildig undersøgelse, mener Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten om teledatasag.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser, at der er behov for flere undersøgelser af Rigspolitiet i forbindelse med omfattende fejl i teledata, der kan afsløre folks færden.

Rigspolitichefen, Rigsadvokaten og Justitsministeriet har alle afleveret redegørelser, der kritiserer politiets håndtering af teledata, og ministeren har udtalt skarp kritik.

Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har tidligere kritiseret, at myndighederne undersøger sig selv og opfordrer til en uvildig undersøgelse. Det afviser justitsministeren dog.

- Efter at have læst myndighedernes redegørelser i teledata-sagen mener jeg konkret ikke, at sagen giver anledning til at iværksætte yderligere undersøgelser, skriver han i et folketingssvar.

Politiets efterforskere har måttet gennemgå tusindvis af straffesager for fejl, fordi Rigspolitiets centrale it-system i en årrække har givet forkerte teleoplysninger i nogle sager.

Afvisningen fra justitsministeren skyldes, at der er afleveret flere detaljerede redegørelser, at myndighederne selv har redegjort for problematiske forhold, og at der allerede er iværksat tiltag til at rydde op.

- Jeg mener på den baggrund umiddelbart ikke, at man kan forvente, at yderligere undersøgelser af sagen skulle kunne tilføje noget så væsentligt, at det giver anledning til at ændre de dragne konklusioner, skriver justitsministeren.

Flere medier har fortalt, at Justitsministeriet i flere måneder kendte til problemerne med teledata uden at orientere hverken ministeren eller offentligheden.

Redegørelsen fra myndighederne retter dog det mest kritiske lys mod Rigspolitiets rolle i sagen. Rigspolitiet kritiseres for at levere mangelfulde orienteringer til Justitsministeriet.

De Konservative har krævet en uvildig undersøgelse, men tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er tilfreds med retsvæsenets undersøgelse af sig selv.

Fra medio august til og med 18. oktober var der et midlertidigt stop for brug af teledata som beviser. Det medførte, at et stort antal retssager blev udsat, og at en række personer blev løsladt fra varetægtsfængsling.

Teledata er oplysninger om, hvilke mobiltelefoner der forbindes til hinanden, og hvilke telemaster de enkelte enheder skaber forbindelse til.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce