x
Annonce
Danmark

Minister afviser at ændre bagatelgrænse for tyveri af håndsprit

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
I nyt hastelovforslag foreslår regeringen fængsel for at stjæle håndsprit fra hospitalet for over 200 kroner.

Regeringens støttepartier kræver, at bagatelgrænsen for tyveri af håndsprit bliver højere i nyt hastelovforslag. I dag koster det en bøde på 500 kroner, men fremover skal det takseres med ubetinget fængselsstraf på mellem 10 og 30 dage.

Men det afviser justitsminister Nick Hækkerup (S) fra talerstolen i Folketingssalen. Lovforslaget skyldes, at ressourcerne er knappe på grund af coronakrisen.

- Der skal være forskel i straffen, og med dette lovforslag er der ikke ubetinget fængsel for at stjæle en håndsprit alle steder. Det er det, der er proportionaliteten i det.

- Det er der, hvis man gør det på et hospital eller en lægeklinik, hvor det er afgørende at have til rådighed, siger han.

Som et eksempel nævnes der et tyveri til en værdi af 200 kroner i lovforslaget, men en egentlig bagatelgrænser er der ikke. Samtidig skal tyveriet være begået fra sundhedspersonale på for eksempel et hospital eller et apotek.

SF og Enhedslisten vil have en højere grænse, men afviser ikke at stemme for. De Radikale kræver indrømmelser for at stemme for, mens Alternativet overvejer at stemme nej.

De Radikale undrer sig over, at der skal være forskel i straffen, hvis en person fra fysioterapien på et hospital stjæler håndsprit, mens en anden person stjæler en håndvægt.

Det er der en god grund til ifølge ministeren.

- Selvfølgelig er det ikke lige meget, når man stjæler begrænsede værnemidler. Det er en verden til forskel, om man stjæler håndvægte eller håndsprit. For vi mangler ikke håndvægte, men håndsprit er en begrænset ressource, siger Nick Hækkerup.

Såfremt hastelovforslaget vedtages, står det til at udløbe 1. marts 2021, medmindre et politisk flertal forlænger det.

Enhedslisten er normalt imod "symbolpolitik", men vil alligevel stemme for denne gang.

- At stjæle værnemidler er det stik modsatte af solidaritet og sammenhold. Vi er normalt ikke meget for signalpolitik, men kald det bare signalpolitik, det kan være, det ikke har den store virkning på de tomhjerner, der laver den slags ting.

- Det er vigtigt, at proportionerne er i orden. Loven skal ikke bruges til at sende en sosu-assistent eller en læge i fængsel, fordi vedkommende tager en håndsprit. Folk vil jo grine af det, siger folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce