Annonce
Sydfyn

Minedykkere sprænger bomber på flyvrag syd for Langeland: - Det kilder lidt i fusserne

Forsvaret fortsætter med at sprænge bomber ugen ud, for der er mere end bare én bombe på vraget. Foto: Forsvaret
Tirsdag eftermiddag er dykkere fra Søværnets dykkertjeneste i gang med at sprænge bomberne, der er blevet fundet på det amerikanske flyvrag syd for Langeland.

Sydlangeland: For 14 dage siden fandt en flok civile dykkere en nedstyrtet amerikansk flyver fra 1944 af typen B24'er i farvandet ud for Kelsnor på Sydlangeland.

Tirsdag eftermiddag er dykkere fra Søværnets dykkertjeneste i gang med at sprænge bomberne. Den første er allerede sprængt. Det foregår ved at, bomben bliver hævet med en ballon - så bliver bomben flyttet op til 300 meter, hvorfra bomben sprænges.

Det oplyser Lars Møller, orlovskaptajn og chef for Søværnets dykkertjeneste.

- Man kan mærke det en lille smule. Det kilder lidt i fusserne, men det er ikke noget spektakulært, siger Lars Møller, der ringer fra dykkerskibet Søløven.

Forsvaret fortsætter med at sprænge bomber ugen ud, for der er mere end bare én bombe på vraget.

- Vi ved rent historisk, at den her type fly kan have op til ti bomber, Lars Møller, der minimum har fundet syv bomber på flyet.

Bomben, der her er tale om, er formet som en cylinder, som er spids i begge ender. Den er 1,30 meter lang og 35 centimeter i diameter. Og så indeholder den 100-135 kilo sprængstof.

Er det farligt at have sådan en bombe liggende?

- Det er aldrig godt. Det er ikke noget, der sprænger af sig selv. Men vi ønsker hverken, at der ligger miner og bomber og flyder rundt omkring. Så vores opgave i fredstid er blandt andet at sprænge det her. Man skal ikke begynde at lege med den slags, for man ved ikke, om det er armeret eller ej, siger Lars Møller.

Han er glad for at have fået kendskab til bomberne, og opfordrer til, at man henvender sig til Forsvaret, hvis man har kendskab til andre såkaldte ammunitionsgenstande.

- Vi ødelægger ikke dykkernes "sites" - vi gør dem bare "safe", siger han.

Der er pt. dykkerforbud i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce