Annonce
Udland

Mindst 14 mexicanske politifolk dræbt i baghold

Rashide Frias/Ritzau Scanpix
Angreb på politifolk i Mexico er det blodigste i lang tid i den årelange krig mod landets narkokarteller.

Mindst 14 politifolk er blevet skudt og dræbt ved et baghold i Mexico, oplyser myndighederne mandag.

Angrebet er et af de blodigste på landets sikkerhedsstyrker, siden præsident Andres Manuel Lopez Obrador blev indsat i december.

Præsidenten har ligesom sine forgængere fremlagt en omfattende plan, der skal sætte en stopper for den mange år lange narkokrig i landet.

Bagholdsangrebet skete i delstaten Michoacán i den vestlige del af Mexico. Det er et område, som flere gange i de seneste år er blevet rystet af hårde kampe mellem narkobander.

Området har tidligere været kontrolleret af kartellet Caballeros Templarios (Tempelridderne), som menes at være blevet opløst i efteråret 2017.

Området styres i dag af mindre grupper af rivaliserende narkokriminelle.

I august blev ni personer dræbt og 11 andre såret ved en skudveksling mellem to bevæbnede grupper i området.

Sidste år blev 33.749 mennesker dræbt ved kriminalitet i forbindelse med Mexicos narkokrig.

Over 40.000 mennesker er forsvundet siden begyndelsen på krigen i 2006.

Meget få af de forsvundne er blevet fundet, selv om der jævnligt bliver afdækket massegrave.

Ofte bliver menneskelige rester ikke identificeret, og en del familier har været nødt til selv at forsøge at gennemføre en efterforskning.

Siden 2006 har kampe mellem Mexicos narkokarteller kostet over 200.000 mennesker livet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce