Annonce
Udland

Mindretallets parti syd for grænsen vil i Forbundsdagen

Partiet SSW i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten har endnu ikke en plads i Tysklands nationale parlament.

Ledelsen i det danske mindretals parti - SSW - i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten håber at kunne overtale sine medlemmer til, at partiet skal stille op til forbundsdagsvalget i Tyskland.

Det skriver Flensborg Avis.

- SSW har modsat de store partier ingen søsterpartier i Bayern eller i Sachsen at tage hensyn til. Vi er helt uafhængige og vil kun tale Slesvig-Holstens og mindretallets sag, siger formand Flemming Meyer til avisen.

Diskussionen om, hvorvidt SSW skal i Forbundsdagen, har været taget før. Senest i 2009, hvor Flemming Meyer og andre fortalere blev stemt ned.

Men ifølge partiets ledelse er tiden nu gunstig for et SSW-mandat i Forbundsdagen i Berlin. Og samtidig er behovet større end tidligere.

- Tidligere kunne man forhandle mindretalsaftaler i stand med det ene eller begge partier, og så kunne man regne med, at aftalen blev ført ud i livet, uanset hvem der sad med regeringsmagten, siger Flemming Meyer.

Han henviser til kansler Angela Merkels konservative parti CDU og de tyske socialdemokrater i SPD, som begge er markant svækkede efter en hård regeringskoalition og et svært EU-valg.

- Det kan vi ikke længere regne med. Nu skal så mange partier tilgodeses, at hvis SSW ikke selv har en stemme ved forhandlingsbordet, så ender vi uden indflydelse, siger Flemming Meyer.

Formanden ved godt, at et enkelt SSW-mandat i Berlin aldrig vil blive udslagsgivende for regeringsmagten, skriver Flensborg Avis.

Men det vil skabe taletid i medierne og i de vigtige politiske udvalg på forbundsniveau, der påvirker delstaten på områder som infrastruktur, klima og ikke mindst mindretalspolitik.

I første omgang har en enig SSW-landsstyrelse sagt ja til planerne om, at SSW skal repræsenteres i Forbundsdagen. Nu skal medlemmerne høres.

SSW er repræsenteret i landdagen i Kiel, der er hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten, med tre mandater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Annonce