Annonce
Udland

Mindretallets parti syd for grænsen vil i Forbundsdagen

Partiet SSW i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten har endnu ikke en plads i Tysklands nationale parlament.

Ledelsen i det danske mindretals parti - SSW - i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten håber at kunne overtale sine medlemmer til, at partiet skal stille op til forbundsdagsvalget i Tyskland.

Det skriver Flensborg Avis.

- SSW har modsat de store partier ingen søsterpartier i Bayern eller i Sachsen at tage hensyn til. Vi er helt uafhængige og vil kun tale Slesvig-Holstens og mindretallets sag, siger formand Flemming Meyer til avisen.

Diskussionen om, hvorvidt SSW skal i Forbundsdagen, har været taget før. Senest i 2009, hvor Flemming Meyer og andre fortalere blev stemt ned.

Men ifølge partiets ledelse er tiden nu gunstig for et SSW-mandat i Forbundsdagen i Berlin. Og samtidig er behovet større end tidligere.

- Tidligere kunne man forhandle mindretalsaftaler i stand med det ene eller begge partier, og så kunne man regne med, at aftalen blev ført ud i livet, uanset hvem der sad med regeringsmagten, siger Flemming Meyer.

Han henviser til kansler Angela Merkels konservative parti CDU og de tyske socialdemokrater i SPD, som begge er markant svækkede efter en hård regeringskoalition og et svært EU-valg.

- Det kan vi ikke længere regne med. Nu skal så mange partier tilgodeses, at hvis SSW ikke selv har en stemme ved forhandlingsbordet, så ender vi uden indflydelse, siger Flemming Meyer.

Formanden ved godt, at et enkelt SSW-mandat i Berlin aldrig vil blive udslagsgivende for regeringsmagten, skriver Flensborg Avis.

Men det vil skabe taletid i medierne og i de vigtige politiske udvalg på forbundsniveau, der påvirker delstaten på områder som infrastruktur, klima og ikke mindst mindretalspolitik.

I første omgang har en enig SSW-landsstyrelse sagt ja til planerne om, at SSW skal repræsenteres i Forbundsdagen. Nu skal medlemmerne høres.

SSW er repræsenteret i landdagen i Kiel, der er hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten, med tre mandater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce