Annonce
Erhverv

Mindre overskud: Lindø udnytter dødvande til vedligeholdelse

Havnedirektør Carsten Aa håber, at Bladt Industries får nye ordrer på fundamenter til havvindmøller som de her. Arkivfoto: Louise Koustrup

Efter et travlt 2017 med drøn på produktionen af fundamenter til havvindmøller hos Bladt Industries er der sket et dyk i aktiviteten for Lindø port of Odense i første halvdel af 2018.

Efter et travlt efterår går det nu mere stille for sig for Lindø port of Odense A/S, der omfatter det tidligere Odense Havn og Lindø Industripark. Omsætning og resultat er faldet i første halvdel af 2018 i forhold til samme periode året forinden, fremgår det af det netop offentliggjorte halvårsregnskab.

Hovedårsagen er, at Bladt Industries har afsluttet en stor ordre på fundamenter til havvindmøller og derfor ikke længere har brug for havnens hjælp og lokaler. Mens Bladt venter på nye opgaver, vælger havnedirektør Carsten Aa at se det positive i, at havnen oplever en stille periode.

- Vi har tid til at vedligeholde vores områder og materiel, og det har vi ikke haft i perioden før, fordi vi har haft så travlt, fortæller han.

Nettoomsætningen i første halvår af 2018 var 86,4 millioner kroner mod 94,8 millioner kroner i samme periode af 2017. Resultatet af den primære drift er faldet fra knap 29 millioner kroner til 17,1 millioner kroner.

Annonce
Lindø port of Odense, hvor Carsten Aa er direktør, er ramt af, at Bladt Industries ikke har nogen ordrer. Arkivfoto: Kim Rune

Stort lån til havneudvidelse

Derudover har Lindø port of Odense haft et negativt resultat på de finansielle poster i første halvår af 2018 i modsætning til et positivt resultat året forinden. Det skyldes, at havnen har lånt en halv milliard kroner til en stor udvidelse, som på grund af en forsinkelse er blevet placeret i obligationer.

Det negative resultat på de finansielle poster skyldes kursudsving i obligationerne og renter på lånet på en halv milliard kroner. Tilsammen resulterer det i, at resultatet for første halvår 2018 er 10 millioner kroner, hvilket er over 22 millioner kroner mindre end resultatet på 32,6 millioner kroner i samme periode sidste år.

Havnedirektør Carsten Aa er dog ikke så bekymret for dykket i omsætning og resultat.

- Der er bakketoppe og bakkedale i vores branche, og det er helt normalt. Sådan har det været i alle de mange år, jeg har været i branchen. Vi er inde i en stille periode for tiden, men vi arbejder med store, langsigtede aftaler, og jeg betragter derfor vores halvårsregnskab som et øjebliksbillede. Der er mange ting, som kan nå at ændre sig og blive justeret i løbet af efteråret, beroliger Carsten Aa.

Udlejning og kran-service

Lindø port of Odense A/S hed tidligere Odense Havn, men fik sit nye navn, efter at havnen købte Lindø Industripark af A.P. Møller-Mærsk. Lindø port of Odense ejer kraner, kajanlæg og bygninger, som virksomheder lejer sig ind i.

Havnen har tre terminaler og 160 lejere, hvoraf halvdelen holder til på det tidligere Lindøværfts område. På Lindø satses på vindmølleindustrien i form af virksomheder som Bladt Industries, der laver fundamenter til vindmøller, og MHI Vestas Offshore Wind og Siemens Wind Power. Maritime virksomheder er også et satsnings-område.

Af de 86,4 millioner kroner i nettoomsætning i første halvår af 2018 stammer 49,9 millioner kroner fra lejeindtægter fra virksomheder, mens omsætningen fra logistik er 18,1 millioner kroner. For begge forretningsområder er det lidt under omsætningen for 2017.

Nedgangen skyldes ifølge regnskabet, at Bladt Industries afsluttede en stor ordre på såkaldte jacket-fundamenter i første halvdel 2018. Bladts seneste ordre var fra Beatrice Offshore Wind Farm, som skulle bruge 30 stålfundamenter med en højde på mellem 67 og 75 meter til at placere i havet på mellem 38 og 60 meters dybde med vindmøller ovenpå.

Lindø port of Odense havde i den forbindelse travlt med at servicere Bladt med blandt andet kraner og lokaler til at producere i. Havnedirektøren forventer, at det bliver en kort pause, før Bladt og havnen igen får travlt.

- Jeg betragter den periode, vi er i nu, som en mellemfase, og jeg forventer helt klart, at der inden længe kommer nye projekter, siger Carsten Aa.

I regnskabet skriver Lindø port of Odense, at "det er forventningen, at Bladt Industries i løbet af de kommende 24 måneder igen opstarter produktion af jacket-fundamenter".

Se en video af produktionen af ét af Bladt Industries' jacket-fundamenter her.

Fyens Stiftstidende har talt med Bladt Industries, som ikke ønsker at kommentere, om der er nye ordrer på vej på Lindø.

MHI Vestas Offshore - der producerer verdens største nacelle til havvindmøller - fremhæves i regnskabet, fordi virksomheden har solgt så mange naceller, at der er arbejde til flere år. En nacelle er kassen på toppen af en vindmølle, hvor blandt andet gearene sidder, og hvorpå vingerne er monteret.

Omsætningen på skibs- og vareafgifter var i perioden 16,2 millioner kroner, hvilket er bedre end året forinden. Skibe betaler afgift for at anløbe Lindø port of Odense, og de betaler desuden en afgift for de varer, som de medbringer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce