Annonce
Odense

Mindre klubber i Odense får en hånd: S vil have fem nye kunstgræsbaner

De to socialdemokrater, Anders W. Berthelsen og Maria Brumvig, giver bolden op foran stenmelsbanen i Odense KFUM. Den er en af fem utidssvarende baner forskellige steder i Odense, som partiet vil have lavet om til nye kunstgræsbaner, så flere kan få glæde af at spille fodbold udendørs året rundt. Det vil samtidig aflaste flere haller, hvor der i dag er kamp om tiderne. Foto: Ulrik Sass
Socialdemokratiet vil med forslag om nye kunstgræsbaner hjælpe mindre klubber til at få mere liv året rundt og samtidig aflaste hallerne, så der bliver mere tid til andre sportsgrene. Gamle baner skal også udskiftes. Pris 26 millioner kroner over fire år.
Annonce

De mindre klubber i Odense skal også have glæde af at kunne spille fodbold på kunstgræs året rundt. Derfor foreslår Socialdemokraterne Anders W. Berthelsen og Maria Brumvig nu, at kommunen skal betale for fem nye baner udvalgte steder i Odense.

- Vi foreslår primært det her for at hjælpe fodboldklubberne, fordi der i dag ikke er nok kunstgræsbaner i Odense. Men det betyder også noget, at vi på den her måde kan løfte nogle lokalområder til at få et samlingspunkt, hvor der kan være liv i foreningerne hele året rundt. Mange klubber, som ikke har adgang til en kunstgræsbane, lejer sig nemlig ind i hallerne, og de mister både det sociale liv, der er i en fodboldklub året rundt, og omsætning i deres cafeterier, fordi der er helt dødt i klubben. Kunstgræsbaner betyder, at du kan træne i længere tid på året og senere om aftenen, og det giver altså mere liv, siger Maria Brumvig.

- Og så har vi mulighed for, at både skoler og daginstitutioner kan benytte sig af banerne i dagtimerne, supplerer Anders W. Berthelsen.

Kunstgræsbaner og miljøet

Det gummigranulat, der lægges mellem plastikstråene på en kunstgræsbane, for at den skal have nogle af de samme spilegenskaber som en rigtig græsbane, kommer fra gamle bildæk og har været i søgelyset for at indeholde kemiske stoffer, som kan skade miljøet. Miljøstyrelsen og det europæiske kemikalieagentur ECHA har dog langt hen ad vejen frikendt kunstgræsset.

Det største problem er, at de små gummistykker (mikroplast) forsvinder fra banerne og bliver spredt - primært via sokker, fodboldstøvler og snerydning. I 2017 forsvandt ca. 1500 ton gummigranulat fra lidt færre end 350 danske kunstgræsbaner. De sidste to år er der kommet ikke skadelige alternativer, som er godkendt af FIFA, fx små biologisk nedbrydelige kugler primært lavet af sukkerrør.

Anders W. Berthelsen og Maria Brumvig er opmærksomme på problemet, men mener ikke, at der i øjeblikket er et velfungerende alternativt til gummigranulatet. - Men vi følger udviklingen og vil arbejde på, at så lidt granulat som muligt forsvinder ud i naturen. Og i det øjeblik, der kommer et bedre alternativ, skal vi vælge det, siger de to.

Annonce

Mere haltid

Begge forslagsstillere er aktive i idrætsverdenen; Anders W. Berthelsen var i mange år formand for Boldklubben Marienlyst og sidder stadig i bestyrelsen, mens Maria Brumvig er hovedformand i Bolbro GIF. De betoner begge, at forslaget ikke er stillet for at gavne deres egne klubber, men skal komme hele Odense til gavn.

- Vi oplever fx et stort pres på idrætshallerne i Odense, fordi der mangler haltider. Ved at lave flere helårsbaner til fodbold, kan vi få flere ud af hallerne, og så er trykket ikke så stort. Det er ikke kun for at give fodboldklubberne bedre muligheder - det er også af hensyn til lokalområderne og den halkapacitet, vi mangler, forklarer de.

Der findes i øjeblikket 13 kunstgræsbaner i Odense - 10 klubejede og 3 kommunale - og de to politikere har arbejdet sammen med forvaltningen for at finde ud af, hvor behovet for nye baner er størst - og hvor de kan komme flest til gavn i takt med, at indbyggertallet i Odense vokser.

Annonce

Gamle baner skal skiftes ud

Samtidig med de nye baner vil S imidlertid også have sat penge af til at erstatte de gamle, udslidte kunstgræsbaner. I første omgang de tre ældste, men med tiden dem alle sammen, når behovet kommer.

- Mange fonde gav penge til nye kunstgræsbaner i sin tid, men gider ikke give penge til renoveringen. Så mange klubber er på herrens mark, når deres baner begynder at nærme sig 10-årsalderen, for de har ikke råd til at gøre noget ved dem. Derfor foreslår vi, at kommunen påtager sig den forpligtelse, siger Anders W. Berthelsen.

Prisen for de nye baner og udskiftningen af de gamle baner løber op i 26 millioner kroner over fire år, så derfor er det oplagt at spørge, hvor de penge skal komme fra?

- Det her skal ikke gå ud over skoler eller daginstitutioner eller andet i samme stil - det har topprioritet for vores parti - men vi mener, at det er så vigtigt at få hævet lokalmiljøerne med nogle kunstgræsbaner, at vi tager det med til budgetforhandlingerne til efteråret. Og vi er rimelig fortrøstningsfulde i forhold til at finde et flertal for det, siger Anders W. Berthelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Gode råd fra politiet: Sådan narrer du indbrudstyven til at tro, at du er hjemme i sommerferien

Annonce