Annonce
Faaborg-Midtfyn

Mindful børnepasning: I Hjerterum er der plads til ro og nærvær

Strømperne skal af, inden man kan dyrke yoga, og Malene Nielsen har fire små hjælpere, der meget gerne vil hjælpe til. Foto: Maria Retoft Pedersen
Privat børnepasser Malene Nielsen er blevet certificeret som "mindful dagplejer", og det har sat sit præg på hverdagen i pasningsordningen "Hjerterum".

Nr. Broby: - Så stræææææækker vi tæerne helt ud og trækker vejret dybt ned i maven, siger Malene Nielsen.

De fire børn Olivia, Emil, Milas og Elias, er placeret på en pude for enden af hver sin yogamåtte, mens yngste barn Fie på otte måneder betragter seancen fra sin høje stol og ligner én, der gerne ville være med.

- Pheeeeeeeeew, siger det efterfulgt af store grin, da luften forlader de fire børns små lunger igen.

Dagens tumlingeyogasession i den private pasningsordning Hjerterum på Vøjstrupvej er hermed i gang.

- Yogaen bruger vi to-tre gange om ugen, men meditation bruger vi hver dag, fortæller 28-årige Malene Nielsen, der er privat børnepasser.

Den 19. januar blev hun certificeret i "mindful dagpleje" hos Sofia Sølvig.

- Jeg har altid selv været inspireret af mindfulness og meditation, og inden jeg tog den her uddannelse, brugte jeg det også i mit eget liv. Så da jeg så, at man kunne uddanne sig i mindful dagpleje, så tænkte jeg, at det lige var mig, forklarer hun.

Annonce

Det giver et helt særligt nærvær. Børn i dag har rigtig mange ting, de skal, og det er vigtigt at lade dem mærke roen. Det handler meget om at være i nuet og mærke sig egen krop og sin indre ro.

Malene Nielsen, privat børnepasser

Gode effekter

I løbet af dagens tumlingeyoga kommer børnene både gennem forskellige yogastillinger, og de smører ulækre yogamadder. Brødet er kroppen, hvor børnene selv finder på fantasi-pålæg, som de lægger på med deres hænder. Alle yogasessions sluttes af med meditation, hvor børnene fx. lytter til forskellige lyde, mens de er helt stille.

- Meditationerne foregår som regel én til én mellem børnepasser og barn, forklarer Malene Nielsen, der hver dag bruger to minutter på meditationsøvelser med børnene, inden de skal ud at sove til middag.

- Det giver et helt særligt nærvær. Børn i dag har rigtig mange ting, de skal, og det er vigtigt at lade dem mærke roen. Det handler meget om at være i nuet og mærke sin egen krop og sin indre ro, forklarer hun.

Malene Nielsen har selv mediteret som en fast del af hverdagen, siden hun startede på uddannelsen til mindful dagplejer i august, og hun synes, at hun også allerede mærker effekterne på børnene.

- De har fået en bedre søvn, der er færre konflikter og en mere harmonisk børnegruppe. Og de kommer selv og spørger efter fx den mariehøne, vi bruger til kropsscanning (en handske udformet som mariehøne, der bruges til at henlede børnenes opmærksomhed på forskellige dele af deres krop, red.). Den er de helt vilde med, siger Malene Nielsen.

Et særligt nærvær

Malene Nielsen er uddannet pædagogisk assistent og har altid vidst, at hun skulle arbejde med børn. Først satte hun selv et par drenge i verden, som nu er henholdsvis fire og fem år gamle. Siden har hun arbejdet i vuggestue, men i januar 2018 besluttede hun sig for at prøve kræfter med livet som privat børnepasser for de 0-3-årige.

- Jeg elsker at arbejde med den her målgruppe. Og i forløbet med mindful dagpleje har jeg også udviklet mig rigtig meget. Jeg er blevet bedre til at lægge "voksenhjernen" på hylden og udforske på børnenes præmisser. Jeg er blevet bedre til at smide mig ned på græsset og virkelig mærke det sammen med børnene. Og hvis vi finder et blad i naturen, kan vi finde årerne eller udforske farverne. Principperne kan bruges i alle mulige sammenhænge, siger hun.

Malene Nielsen håber, at de børn, der får en rutine med mindful dagpleje, tager det med sig videre.

- Jeg tror bestemt, at det kan blive en del af deres liv. Jeg mærker jo på mig selv, hvad det giver mig virkelig at være nærværende. Vi er jo meget sammen i løbet af en hverdag, men det her har givet noget ekstra, og vi er kommet tættere på hinanden. Det kommer jeg ikke til at slippe igen, siger hun.

Beholderen, som Malene Nielsen holder i hånden, kan lave lyde som tordenvejr, og det er Fie meget begejstret for. Foto: Maria Retoft Pedersen
... Og så er det "stjernen", der er gang i. Foto: Maria Retoft Pedersen
Malene Nielsen har fundet sin rette hylde som privat børnepasser og synes især, det er fascinerende at følge børnenes udvikling. - Nogle dage sker ting fra dag til dag, andre gange over længere perioder. Men de er så klar på livet og klar til at lære. Foto: Maria Retoft Pedersen
Børnene kigger efter bobler i væsken, som løber frem og tilbage. Foto: Maria Retoft Pedersen
Lille Fie sidder og ser begejstret til, mens de store laver tumligeyoga. Foto: Maria Retoft Pedersen
Sådan set det ud, når man laver "hunden" til tumlingeyoga. Foto: Maria Retoft Pedersen
Når man har spist en stor ulækker "yogamad", så skal der lige slappes lidt af på måtterne. Foto: Maria Retoft Pedersen
En snak om vejret blev til regndråber, der løber ned over ansigtet. Foto: Maria Retoft Pedersen
En solhilsen på tumlinge-manér. Foto: Maria Retoft Pedersen
Strømperne er af, og så er vi klar til tumlingeyoga. Foto: Maria Retoft Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce