Annonce
Navne

- Ingen er så alene som et enebarn, der overlever sine forældre

I 1990 blev Erik og Tutta Mathiasen indbudt til reception på kongeskibet Dannebrog – og Erik lod sig overtale til at anskaffe et flot jakkesæt til mødet med majestæten. Privatfoto
Med sin søn ved sin side sov den tidligere lokalpolitiker og overlærer Erik Mathiasen stille ind lørdag aften.
Annonce

Mindeord over Erik Mathiasen, skrevet af hans søn Thomas Mathiasen.

Tidligere lokalpolitiker og overlærer Erik Mathiasen, Trollehøj, Svendborg, er død, 88 år.

Min far sov stille ind i sin lejlighed på plejehjemmet Trollehøj lørdag aften klokken 23.05. Jeg sad ved hans seng og holdt ham i hånden, da det skete.

I løbet af eftermiddagen var han stadig ved bevidsthed og drak både mælk, saft og proteindrik. Men ved 18-tiden mistede jeg kontakten med ham, og hans hænder begyndte at blive kolde ved 22-tiden.

Alligevel havde vi kontakt gennem hænderne og han nussede mine fingre lige til det allersidste.

Samtidig sad jeg og nynnede ”Edelweiss” for min far, inden han sov ind, og jeg fortsatte med det en times tid derefter.

Mens min far blev passet af hjemmeplejen i nogle uger efter den 16. marts i år, hvor han blev ramt af både blære- og lungebetændelse, sad jeg tit og sang sange fra ”Lystige viser for børn” og et par andre sangbøger.

Når jeg havde sunget alle de sange, som jeg kunne fra sangbøgerne, fortsatte jeg bare med at nynne nogle strofer fra ”Edelweiss” i lang tid.

En enkelt gang bad min far mig endda om at holde inde, efter jeg havde siddet og nynnet og småsunget den simple, men smukke melodi i meget lang tid.

Jeg er så taknemmelig over for alle de mennesker, som har hjulpet min far og mig i tiden efter han blev syg. Det gælder alle de fantastiske folk fra akuthjælpen og hjemmeplejen, som hjalp os i den første tid.

Dernæst gælder det personalet ved gæsteboligerne på Caroline Amalielund, hvor min far boede i over to måneder, og hvor han livede betydeligt op efter det hårde sygeleje herhjemme.


Lige nu føler jeg kun en uendelig tomhed og en monumental ensomhed, men jeg ved, at livet skal gå videre på en eller anden måde.

Fra artiklen


Desværre rakte kræfterne ikke så længe, da min far flyttede til sin nye lejlighed på Trollehøj, men også personalet der vil jeg være evigt taknemmelig for den omsorg og pleje og støtte, som de gav til min far og mig.

Ligeledes er jeg taknemmelig for al den støtte og opmuntring, som jeg har fået fra familie, venner og naboer undervejs, siden min far blev syg.

At min fars sygdom og død sker samtidig med, at verden er ramt af en gigantisk sundhedsmæssig krise, gør situationen endnu mere sørgelig for mig. Fremtiden synes på mange måder at se dyster og helt uforudsigelig ud.

Lige nu føler jeg kun en uendelig tomhed og en monumental ensomhed, men jeg ved, at livet skal gå videre på en eller anden måde.

Forleden var der en artikel i Jyllands-Posten, hvor overskriften lød ”at ingen er så alene i verden som et enebarn, der overlever sine forældre”.

Jeg magtede ikke at læse selve artiklen, men kan tilføje, at når enebarnet – som i mit tilfælde - oven i købet også er ugift og barnløs, så er man endnu mere alene i verden.

Min far og jeg har været på en fælles rejse gennem livet, som selvfølgelig på mange måder har været usædvanlig på grund af den tætte måde, som vi levede sammen på.

Men nu må jeg vise, at den ballast, som jeg har fået med undervejs, også kan bringe mig videre i livet.

I 1990 blev Erik og Tutta Mathiasen indbudt til reception på kongeskibet Dannebrog – og Erik lod sig overtale til at anskaffe et flot jakkesæt til mødet med majestæten. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Offer for knivstik i Munkebo er død: 29-årig mand sigtes for drab

Sydfyn For abonnenter

Pendlere på Svendborgbanen til politikere: Få styr på det her

Kerteminde

Drabssigtet erkender at have stukket med kniv: Det var nødværge

Annonce