x
Annonce
Sydfyn

Min mening: Virushysteri - må jeg være fri

Lad os inderligt håbe, at vores frygt ikke er så begrundet, som vi gør den til, lyder det fra Lulu Okholm, Rudkøbing. Arkivfoto: Michael Bager

For et par uger siden sendte jeg en klumme af sted, som handlede om Genforeningen, handelen med Tyskland, tyskundervisning i danske skoler mm. Den blev forståeligt nok syltet i nogle dage, fordi der indkom klummer, der var mere relevante for den situation, vi befinder os i.

Jeg blev så forleden spurgt, om den måtte komme i avisen nu, og jeg svarede kækt ja, tryk den bare, livet er trods alt andet og mere end Corona. Dagen efter fortrød jeg, og det var heldigvis ikke for sent. For livet er ikke andet og mere end Corona. Aldrig har noget så forfærdeligt ramt os som et lyn fra en klar himmel, og jeg er ikke noget modigt menneske, men skræmt fra vid og sans.

Statens Seruminstitut oplyste i sidste uge, at ud af 960 personer, som herhjemme var testet positive med COVID-19, var 629 mænd og 331 kvinder. Det har været diskuteret, om der er tale om et genetisk bestemt fænomen, men det tror jeg ikke på. Forklaringen ligger jo lige for: Enten er mænd mere frygtløse end kvinder, eller også er de dummere. Det første vil de sikkert skrive under på til hver en tid. Det andet kommer jeg nok ikke langt med.

Mens jeg og mine medsøstre vasker og spritter og aflyser og regerer, følger herrerne pænt med, men ikke alle med samme entusiasme. ”Overholder far alle forskrifterne”, spørger den bekymrede datter i telefonen. Og gemalen forsikrer: ”Ja, ja, sig til hende, at jeg passer meget på og spritter løs – jeg har kommet et ordentligt skvæt rom i min morgen-te”.

Samme morgen-te - dog uden rom – fik jeg helt galt i halsen i fredags, da jeg læste klummekollega Peter Brusendorffs indlæg. Under læsningen af de mange interessante betragtninger, som jeg kan bifalde nogen af, (jeg tror dog, at demokratiet nok skal klare sig i Danmark selv med lov L. 133, som i øvrigt ikke blev vedtaget), frøs mit blik fast på ordet virushysteriet.

VIRUSHYSTERIET– må jeg være fri. Kunne en kvinde have skrevet det? Javel, medierne er fyldt med epidemien – hvordan kan de være andet? I selv samme avis beskrev en anden klummekollega, Valle, hvordan hans kone var hårdt angrebet af sygdommen. Hun bor i den anden ende af min gade.

Vi er mange, som frygter for vores alvorligt syge slægtninge og venner, vi frygter for vores børn og børnebørn og os selv, vi begræder de mange, der lider store økonomiske kvaler, bliver fyret eller går konkurs. Lider med dem, der sidder indespærret i lande, de ikke kan forlade, følger med rædsel italienernes kamp og gruer for, at det samme kan ske her. Kan ikke holde ud at tænke på dem, der sidder i flygtningelejre på verdens værste steder. Skal vi kalde det empati, ikke hysteri?

Lad os inderligt håbe, at vores frygt ikke er så begrundet, som vi gør den til. Og lad os også håbe, at vi lærer noget af denne rædselsfulde krise, som vi kan bruge, når dette mareridt er overstået.

Samme morgen-te - dog uden rom - fik jeg helt galt i halsen i fredags, da jeg læste klummekollega Peter Brusendorffs indlæg.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Annonce