Annonce
forside

Min Mening: Barn af bøger

Annonce

En af mine store udfordringer, da jeg gik i skole, var at finde ud af, hvad jeg skulle bruge mange af fagene til. Det er oplagt, at man skal lære at læse, skrive og regne. Men der er mange andre abstrakte elementer, som jeg aldrig helt forstod værdien af. Derfor var det inspirerende at høre min kæreste fortælle om sin passion for danskfaget, og hvad man kan bruge det til. Her kommer hendes historie:

Af Malene Højgaard

Jeg har altid elsket at læse - i hvert fald siden jeg selv kunne. Fra jeg var helt lille fik jeg læst historier højt, og jeg syntes, det var fantastisk, at de små sorte tegn på papiret kunne blive til historier og fortællinger, som var med til at skabe billeder i mit hoved. Jeg var hurtig til at lære at tale og også til at læse i skolen. Måske min fascination for litteratur og sprog allerede blev grundlagt i min tidlige barndom, og jeg kan have svært ved at forstå, hvordan andre mennesker ikke nødvendigvis på samme måde kan forsvinde ind i skønlitteraturens univers.

Dette bliver man i den grad udfordret på i sit job som dansklærer. Jeg elsker mit fag, og jeg brænder for at formidle litteratur, sagprosa, argumentation og alle andre dele af danskfaget til mine elever. Men jeg synes, det er en udfordring at få dem til at forstå, hvad det er litteraturen kan. Flere elever spørger blandt andet: "Malene, hvad skal vi egentlig bruge dét at kunne analysere en novelle eller et digt til? Man får jo ikke brug for det senere i sit liv."

De kan nemt se formålet med at analysere sagprosa, og det er også nemt at argumentere for, at de skal kunne forholde sig kritisk til nyhedsbilledet, medierne, og den verden, de er en del af. Det giver også mening for dem at skrive ansøgninger, læserbreve og debatindlæg, for det kan jo bruges. Derimod kniber det med at forstå, hvorfor man skal skrive essays, kortprosa eller noveller.

En stor del af danskundervisningen handler jo også om dannelse og spejling gennem litteraturen. Men det er straks lidt sværere at måle (og forklare til teenagere), ligesom med så meget andet dannelse og bløde værdier, og som desværre ikke rigtig tilskrives de store værdier i vores samfund i dag - og dermed heller ikke hos vores elever. Og det giver da heller ikke ret meget mening, hvis litteraturlæsning handler om at gætte, hvad dansklæreren har analyseret sig frem til. Litteraturen skal opleves og analyseres, af den der modtager. Vi er selv meddigtere, og eleverne skal tages alvorligt i deres måde at opfatte teksternes univers på. At vi så skal guide dem i at blive skarpere på at finde ind i teksten er en anden snak.

Forleden faldt jeg over en billedbog af den amerikanske forfatter Oliver Jeffers: "Barn af bøger".

I korte træk handler den om, hvordan et barn introducerer et andet barn for litteraturens verden. Den handler om, hvordan de fleste af os er formet af de fortællinger, som vi har fået med os i barndommen. Den er et rigtig fint bud på, hvad det er fortællingerne, historierne og litteraturen kan. Det interessante i den sammenhæng er, hvad det er, der har gjort, at jeg og andre er blevet et barn af bøger? Og hvordan fremtidige generationer også kan blive børn af bøger og ikke mindst få noget ud af de gode fortællinger, som litteraturen gemmer på?

I vores travle hverdag, hvor alt bliver gjort op i nytteværdi, må vi minde os selv om, at litteraturen har potentiale til at gøre vores verden større og mere farverig, hvis vi ellers "gider" give os i kast med den.

En af mine store udfordringer, da jeg gik i skole, var at finde ud af, hvad jeg skulle bruge mange af fagene til.

Lasse Kronborg, Svendborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

90 anmeldelser på tre døgn om for høj musik: Nu skal det stoppe og politiet vil dele bøder ud

Sydfyn

Brand i bil på Svendborgsundbroen

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce