Annonce
Erhverv

Millionminus trods flere ordrer: Fynsk vind-leverandør kæmper med kulfiber

Fiberline nåede i 2018 over 600 millioner kroner i omsætning, da man fik ordrer og opgaver for i alt 632 millioner kroner. Til gengæld er det stadig svært at omsætte til et plus på bundlinjen, hvor der stod 27,7 millioner kroner i minus. Arkivfoto
Fiberline i Midddelfart har succes med at hente flere ordrer i vindbranchen, men kompositelementerne skal i stigende grad leveres i kulfiber, og det har den fynske leverandør stadig svært ved at tjene penge på.

Middelfartvirksomheden Fiberline har tredoblet sin omsætning på blot fire år på kompositprofiler til især vindbranchen, men virksomheden kæmper med at omsætte de mange ordrer til overskud på bundlinjen.

Fiberline har i stigende grad godt fat i markedet for kompositprofiler i glas- og især kulfiber til vindmøllebranchen, så virksomheden, der i år kan fejre 40 års jubilæum, har tredoblet sin omsætning fra 2014 til 2018, hvor den lå på 632 millioner kroner.

Til gengæld er der så stor konkurrence på markedet og høje priser på kulfiber, at Fiberline sidste år kom ud med et minus på 27,7 millioner kroner før skat.

- Vi fejrer 40 år i år, og det er klart, at jeg gerne havde set, at vi kunne fejre det med bedre økonomiske tal, siger adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen, som tog over som topchef i den familieejede virksomhed i i september 2017, da han afløste Peter Thorning - søn af stifter Henrik Thorning.

Globalt er markedet for kompositprofiler på 100 milliarder dollars, men der er mange konkurrenter og især prisen på kulfiber er høj, hvilket er med til at presse Fiberline.

- En af udfordringerne er, at vi vokser mest på kulfiber, som er et fantastisk produkt, men også meget dyrt, så værditilvæksten er ikke som den, vi kan lave på glasfiber. Det er vanskeligere at tjene penge på kulfiber, siger direktøren.

- Samtidigt er det et relativt nyt område for os. Vi har 40 års erfaring med glasfiber, men kun fem år med kulfiber, og vi er ikke så dygtige og erfarne i at arbejde med det endnu, siger Ole Arenfeldt Jensen.

Annonce

Fiberline

Fiberline fejrer i år 40 års jubilæum. Virksomheden blev stiftet af Henrik og Dorthe Thorning i Nr. Bjert i 1979 og er i dag fortsat familieejet.

Årsregnskab 2018 (2017) mio. kr.

Nettoomsætning: 632 (519)

Bruttofortjeneste: 152 (186)

Driftsresultat: - 7,7 (36)

Resultat før skat: - 27,7 (19,5)

Resultat efter skat: - 37,4 (12,7)

Egenkapital: 176 (197,4)

Antal ansatte: 300

(2017-resultat var positivt påvirket af salget af en del af produktionen, som var med til at skabe et plus i stedet for et større minus)

Dyrt materiale

Kulfiber er dyr, så Fiberline arbejder på at finde billigere leverandører og forsøger samtidigt at påvirke prissætningen overfor kunderne, men det er svært, når man konkurrerer på et meget konkurrenceudsat globalt marked, understreger direktøren.

Derfor må Fiberline i højere grad påvirke forretningen internt, hvilket man er i fuld gang, understreger han.

- Vi har tre knapper, vi kan forsøge at skrue på. Udover råvareprisen og prissætningen, som er svære for os at påvirke, så kan vi påvirke vores egen effektivitet og vores interne styring fra vi får ordren til vi leverer varen. Det gør vi allerede, og vi kan se en positiv effekt, siger han.

Derfor er det ikke positivt, når der står et minus næsten 28 millioner kroner på bundlinjen, erkender han.

- Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med, når vi stadig ikke er så profitable, som jeg gerne så på kulfibermarkedet, siger han.

Men prissætning og råvareprisen er vel den samme for jeres konkurrenter?

- De skal selvfølgelig købe ind og sælge på de samme vilkår, men da det er et globalt marked, og vi er en mindre spiller, så er det bare mere udfordrende for os, siger han.

Han sammenligner med det europæiske marked for glasfiber, hvor Fiberline i højere grad har mulighed for at påvirke prisen til slutkunderne. Omsætningen i Europa udgør godt 60 procent af den samlede omsætning, hvor det var Skandinavien som trak omsætningen frem i 2018 med 92 millioner kroner i vækst.

Vind vokser i Middelfart

Fiberline leverer også kompositprofiler til byggeriet, hvor man bl.a. producerer emner til vinduer og bærende elementer til konstruktioner, men det er altså vindmøllebranchen, der i stigende grad fylder i Middelfart-virksomheden. Samtidigt er Fiberline begyndte at udvikle prototyper til bilbranchen, som måske kan blive det tredje komposit-marked for Middelfart-virksomheden. Det er dog ikke lige om hjørnet, understreger direktøren.

- Vi har sat os i bilen i startblokken, kan man sige, men fordi vi har mange års erfaring føler vi ikke, at vi starter fra nul, siger han og understreger, at bilmarkedet selv om det er mindst lige så konkurrencefyldt som vindbranchen, er stort og attraktivt for en virksomhed som Fiberline.

Kompositmaterialerne er afgørende elementer i den globale debat om bæredygtighed og CO2-udledning, så selv om Fiberline er udfordret på at tjene penge, så er forventer direktøren, at vind kommer til at fylde endnu mere i fremtiden.

- Vi er på et særdeles interessant globalt marked og mener, at kompositterne er yderst relevant, når man snakker bæredygtighed, så vi er godt rustet til fremtiden, men det er klart, at vi skal kunne tjene penge, som vi ikke har gjort i 2018 ellers bliver det svært at finansiere udviklingen af virksomheden, siger han.

Direktøren forventer da også et plus i år, hvor Fiberline har fokus på bundlinjen mere end på vækst i ordrebøgerne.

- Vores fokus i år vil være på indtjeningen, siger han.

Adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen (til højre) tog over på chefposten fra Peter Thorning, søn af Fiberlines stifter Henrik Thorning, for et par år siden. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce