Annonce
Erhverv

Millionkontrakt og kurs mod Månen: Fynsk rumfartsfirma lander sin vigtigste kontrakt i nyere tid

Således kan den internationale Lunar Orbital Platform "Gateway" komme til at se ud ved Månen. Grafik: NASA

Danish Aerospace Company, Odense, skal levere avanceret motionsudstyr til Den Europæiske Rumorganisation, ESA. Målet er at få enheden om bord på den nye rumstation, der skal bygges ved Månen

Danish Aerospace Company (DAC) i Odense har efter års intenst arbejde landet en tocifret millionkontrakt med Den Europæiske Rumorganisation, ESA, der har bestilt avanceret motionsudstyr, som DAC er det første firma i verden til at udvikle.

De fynske rumspecialister har siden 1992 leveret den kondicykel, som astronauter bruger for at holde sig i form under ophold på Den Internationale Rumstation (ISS), og nu skal Danish Aerospace Company over de næste fem år levere udstyr, der i én og samme enhed rummer en motionscykel, en romaskine og vægtløftningsudstyr.

- Vi har integreret romaskinen og vægtløftningsudstyret i cyklen og brugt et par år på at udvikle det, og kontrakten, vi har indgået, er den største og vigtigste kontrakt for vores virksomhed i nyere tid. Den strækker sig over fem år, og det giver stabilitet og er enormt spændende, fordi der er stort potentiale i det nye udstyr, siger direktør Thomas A. E. Andersen til fyens.dk.

Annonce

De kommercielle rumfirmaer får jo ikke lov til at låne ESA og NASAs udstyr, så de skal selv ud at investere, og derfor åbner der sig forhåbentlig også et nyt marked for os.

Thomas A. E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company

Danish Aerospace Company

Danish Aerospace Company (DAC) er et rumteknologisk firma, der har hovedkvarter i Odense.Virksomheden er en del af M. Goldschmidt-Holding-koncernen, som ejes af Mikael Goldschmidt.

DAC har specialiseret sig i medicinsk og sundhedsmæssigt udstyr til rumfart.

Siden 1992 har DAC leveret en særlig motionscykel til astronauter på først rumfærger, siden MIR og nu ISS.

Den europæiske rumorganisation, ESA, har et af sine ni kontrolcentre hos DAC i Odense.

Herfra bliver forsøg udført af astronauter overvåget og fulgt af særligt udvalgte eksperter.

DAC har oprettet et datterselskab i Houston, Texas, og arbejder på at komme ind på det private rumfartsmarked.

Thomas A.E. Andersen er administrerende direktør i DAC og bestyrelsesformand for det amerikanske datterselskab.

Andreas Mogensen udførte flere forsøg for Danish Aerospace Company under sin rummission i september 2015 - og han har også flere gange besøgt virksomheden i Odense. Her tager han en tur på den type motionscykel, som Danish Aerospace Company siden 1992 har udviklet til astronauterne. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Lunar Gateway

Det nye motionsudstyr vejer blot 110 kilo, og selv om målet i første omgang er astronauter med ophold på Den Internationale Rumstation, så er det næste mål den nye base, Lunar Gateway, som ESA, NASA (den amerikanske rumorganisation, red) og internationale partnere vil etablere i kredsløb omkring Månen. Lunar Gateway anses for at være springbrættet for missioner til Mars, og dér strækker de fynske ambitioner sig også til.

- Lunar Gateway bliver meget mindre end ISS, og derfor er der ikke plads til ret meget - heller ikke motionsudstyr. Astronauter skal holde sig i god form, og det er ikke nok, at de cykler. Det er vigtigt, at de laver flere forskellige former for motion for at holde kroppen sund, men alene det vægtløftningsudstyr, som er på ISS i dag, fylder svarende til tre-fire klædeskabe, siger Thomas A. E. Andersen.

Danish Aerospace Companys nye kompakte og pålidelige multifunktionelle træningsudstyr vil være en videreudvikling af CEVIS-kondicyklen, som har fløjet på rumfærgerne, på MIR og som i dag findes på rumstationen ISS. Foto: NASA/ESA

Rumturisme

Direktøren vil ikke komme kontrakt-størrelsen nærmere end et tocifret millionbeløb, men indtjeningen kan vokse betragteligt, hvis de første fem år med den nye tre-i-én-enhed går som forventet.

Danish Aerospace Company skal levere de første dele til afprøvning til december næste år, mens alt skal være leveret i december 2020, så den samlede enhed er klar til at blive sendt i rummet til test på ISS.

- Når udstyret er i rummet, skal vi servicere og vedligeholde det og supportere afprøvningen af det, og hvis det hele bliver succesfuldt, er vores håb naturligvis, at det skal bruges på Lunar Gateway og videre ud i rummet, siger Thomas A. E. Andersen.

ESA og NASA er langt fra de eneste, der har kig på missioner til Mars, det har flere private amerikanske firmaer også, og de arbejder blandt andet på at sende turister i rummet.

- De kommercielle rumfirmaer får jo ikke lov til at låne ESA og NASAs udstyr, så de skal selv ud at investere, og derfor åbner der sig forhåbentlig også et nyt marked for os, siger rumfarts-direktøren.

Danish Aerospace Company leverede sin første kondicykel til rumfærgeprogrammet i 1992 og har i mange år udviklet ny teknologi i samarbejde med Syddansk Universitet og med Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet i Odense. Den teknologi, der ligger til grund for den nye generation motionsudstyr, er også resultat af det samarbejde.

Andreas Mogensen blev fulgt fra kontrolrummet i Danish Aerospace Company, som har et af ESAs (Den Europæiske Rumfartsorganisation, red). ni kontrolcentre, hvorfra flere forsøg under missionen i 2015 blev overvåget og supporteret. Arkivfoto: Kim Rune
Thomas A. E. Andersen er en glad mand og direktør for Danish Aerospace Company, der er specialiseret i at lave udstyr til astronauterne på Den Internationale Rumstation - både motionsudstyr og udstyr, der overvåger astronauternes helbredstilstand. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce