Annonce
Odense

Millioninvestering: Odense skal have ny kæmpeskov

Odense Kommune vil sammen med Naturstyrelsen, Vandcenter Syd og Friluftsrådet rejse en kæmpe skov ved Lindved syd for Odense. Skoven skal blandt andet være med til at bevare drikkevand i undergrunden.

De synede måske ikke af så meget - de 13 millioner, der over en periode på de kommende tre år blev sat af i de kommunale budgetter til at rejse skov ved Lindved i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger i byrådet. Men pengene er blot et mindre kommunalt tilskud i et meget stort skovrejsningsprojekt som kommunen nu arbejder på sammen med Naturstyrelsen, Vandcenter Syd og Friluftsrådet. Prisen for skovrejsningsprojektet ventes at blive på op mod 70 millioner kroner, og for det venter parterne ad åre at kunne få rejst op mod 319 hektarer - eller et område, der størrelsesmæssigt matcher den første del af det hidtil største skovrejsningsprojekt i Odense - Elmelund Skov i den vestlige del af byen.

Og det glæder borgmester Peter Rahbæk Juel, at forligspartierne Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Alternativet og Socialdemokratiet kunne finde penge til projektet.

- Vi vil rigtig gerne have sat gang i dette skovrejsningsprojekt af mange gode årsager. Med projektet kan vi sikre nogle drikkevandsressourcer, der allerede er i fare for forurening. Ved at plante skov kan vi også binde en frygtelig masse CO2, der kan hjælpe os mod målet om at blive en CO2-neutral storby, og så er der selvfølgelig det rekreative element, der også er vigtigt. At det kan blive et område, som odenseanerne også kan få gavn af, hvis de vil færdes i naturen på den ene eller anden måde, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Annonce

Grønne projekter

I Odense er der flere grønne projekter. Det største er Elmelund Skov. Skoven, der ligger vest for Odense mellem Bolbro, Elmelund, Vejrup og Blommenslyst blev indviet i august 2013 og var på 305 hektarer. I september 2016 blev det besluttet at udvide skoven med yderligere 140 hektarer. Skovprojektet er et samarbejde mellem Odense Kommune, Naturstyrelsen og Vandcenter Syd.

Der er også en række andre igangværende projekter:

117 hektarer nye vådområder inden 2021

26 hektarer nye strandenge inden 2022

Pleje af 30 hektarer eksisterende natur.

Jordkøb før skoven kommer

Skovrejsningsprojektet i området er dog endnu behæftet med en smule usikkerhed. Blandt andet fordi kommunen ikke ejer al den jord, der skal bruges til at rejse skoven på. Derfor er det heller ikke lige sådan at tegne den fremtidige skov ind på et kort, for lige nu er der en række kommunale områder, der kan bruges - og så skal der erhverves nye i et område mellem Højby og Volderslev ved Lindved Å. Det bekymrer nu ikke borgmesteren, at man ikke har området på plads endnu.

- Det vigtigste er, at vi nu har taget en beslutning, og vi har alle en tro på, at det nok skal kunne gennemføres. Det har det kunnet før, siger Peter Rahbæk Juel.

Her kan han og resten af parterne bare kigge mod det hidtil største skovrejsningsprojekt med Elmelund Skov vest for Odense, hvor det første stykke blev indviet i august 2013, og hvor man siden har besluttet sig for at udvide området endnu mere. Også her er det blandt andet vigtige drikkevandsressourcer i undergrunden, der skal sikres. For det er mindst lige så vigtigst som CO2-udslip og mulighed for at kunne cykle, gå eller ride i en bynær skov.

- Vi skal holde fast i, at man i Odense kan lukke op for vandhanen uden at bekymre sig over, om det vand, der kommer ud, kan drikkes, siger Peter Rahbæk Juel.

Endnu mere skov

I Lindvedprojektet er der allerede slået streger til en eventuel fase 2 af projektet, der i givet fald vil både på 210 hektarer mere skov. En plan, der på sigt kan gøre projektet til det største af sin art i kommunen. Og står det til byens borgmester, så må der meget gerne komme flere projekter på bordet.

- Jeg ser gerne, at vi i Odense får etableret en grøn ring om den mere urbaniserede del af kommunen. For mig at se skal vi blive ved at arbejde for de her projekter, der kan være med til at indfri vores ambitioner om at blive Danmarks grønneste storby, siger Peter Rahbæk Juel.

En hektar skov opsuger og binder cirka 10 tons CO2 hvert år i de første 100 leveår. Til sammenligning udleder en gennemsnitsdansker omkring 8-10 tons CO2 om året.

Odense skal være en grøn storby. Derfor går politikerne, som her borgmester Peter Rahbæk Juel (S), rådmand Jane Jegind (V) og tidligere borgmester Anker Boye ikke af vejen for at finde spaden frem. Som her i december, hvor Gartnerbyen skulle have plantet et syv meter højt Lindetræ. Det nye skovprojekt ved Lindved er dog endnu et stykke fra det første spadestik. Foto: Nils Svalebøg
Det er området her mellem Lindved og Volderslev, hvor Lindved Å snor sig, at der kan komme en ny kæmpe skov. De endelige streger for, hvor skoven skal ligge er ikke på plads endnu. Det handler blandt andet om, at der skal forhandles med lodsejere i de områder, hvor man tænker skoven placeret. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce