Annonce
Erhverv

Millioner til fynske robotter: Robotprojekter har hentet 150 millioner kroner

Odico og Anders Bundsgaard, adm. direktør og stifter, har fået millioner i støttekroner fra Horizon 2020-programmet hos EU, som skal være med til at flytte formgivning af trapper fra test og udviklingsfasen ud på markedet. Forleden havde direktøren besøg af 4.a fra Stige Skole, som blev introduceret til de robotløsninger, som man arbejder med hos Odico på havnen i Odense. Foto: Jakob Haugaard Christiansen
Et nyt projekt med millioner fra EU og en tysk beton-partner skal være med til at åbne markedet for trappe-produktion for robotvirksomheden Odico, som dermed bliver del af EU's Horizon 2020-program, som den fynske robotklynge i forvejen har fået massiv støtte fra.

Med millioner i ryggen fra EU's Horizon 2020-projekt og en tysk betonpartner gør robotvirksomheden Odico bogstavelig talt klar til at tage et par skridt opad trappen.

Robotvirksomheden fra Odense er som en af få ansøgere kommet gennem nåleøjet med projektet SmartStair hos EU's rammeprogram for forskning og innovation, hvor EU gennem de seneste fem år har uddelt 40 milliarder euro. Ialt har Fynske projekter hentet 20 millioner euro - eller 150 millioner kroner til projekter fra 2014 til 2018, viser ny rapport fra Robotics Alliance, der blev offentliggjort tirsdag.

Nu går 7,1 millioner kroner til Odico i Odense, som sammen med en tysk partner skal bruge pengene til at få lanceret Odicos robotløsninger på markedet for trappeproduktion - og det er et meget stort marked, lyder det fra en begejstret direktør Anders Bundsgaard fra Odico.

- Det er et gigantisk milliardmarked for trapper til byggebranchen, men det er jo ikke sådan, at vi nu får adgang til det, men de her penge gør, at vi kan begynde at slå hul til markedet, efter at vi har udviklet på teknologien, lyder det fra direktøren.

Annonce

Millioner fra EU-program

SmartStair er en del af Odicos udmeldte strategiske plan og med pengene fra Horizon 2020 skal den nu gennemføres over de næste 18 måneder i samarbejde med den tyske partner. Formålet med er at bringe konceptet fra nuværende demonstrationsstadie til industriel salgbar løsning i fuld skala, lyder det fra Odico.

- Det er et kæmpe stort bevis på, at vi gør det rigtige, når vi kommer igennem det meget lille nåleøje i Horizon 2020, siger Anders Bundsgaard.

Ifølge direktøren er det kun to procent af alle ansøgere, der får lov til at præsentere projektet i EU, og kun halvdelen af dem, der lige som Bundsgaard har præsenteret, får efterfølgende del i projektmidlerne.

De 7,1 millioner skal nu udgøre fundament for at flytte teknologien fra udvikling og test ud på markedet og ud på byggepladserne, så Odicos robotforme kan give liv til mange nye trappekonstruktioner.

Det er især Teknologisk Institut i Forskerparken, der har været driftkraften bag de mange positive ansøgninger til EU-programmet. Teknologisk Institut har ifølge den nye rapport hentet de 15 ud af de 20 millioner euro, som Horizon 2020 har støttet med på Fyn fra 2014 til 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce