Annonce
Kerteminde

Millioner skal spares på handicap og psykiatri-området

I spareforslagene på handicap - og psykiatriområdet var det forslået, at det psykiske værested, Møtrikken i Langeskov, skulle lukkes, men udvalget vil ikke lukke stedet, men foreslår i stedet, at Møtrikken får en ugentlig lukkedag. Arkivfoto

I 2018 kommer der til at være et merforbrug på 16,3 millioner kroner på handicap- og psykiatriområdet i Kerteminde Kommune. Forslag til, hvor disse penge kan spares, er nu sendt i høring frem til den 30. april.

Nordøstfyn: En ny sparerunde truer på handicap - og psykiatriområdet i Kerteminde Kommune.

På Ældre, Handicap - og Psykiatriudvalget seneste udvalgsmøde måtte udvalget forholde sig til, at budgettet på handicap og psykiatri-området viser, at regnskab 2018 forventes at afvige fra det korrigerede budget med et merforbrug på 16.3 milioner kroner.

Derfor skal udvalget nu finde ud af på hvilke områder, der kan spares. Der er lagt en handleplan med forslag til besparelser. Disse forslag blev drøftet på det seneste udvalgsmøde og er nu sendt i høring frem til 30. april.

Et af de steder, hvor der kan spares lige godt fire millioner, er på strukturen for hjemmevejledere.

- Tidligere har hjemmevejlederne ikke skulle møde ind et sted. De kørte ud hjemmefra ud til borgerne og er kørt rundt i hele kommunen, fortæller Britt Pedersen (S), der er formand for Ældre - og Handicapudvalget.

- For fremtiden vil hjemmevejlederne skulle møde ind på et af de fire støttecentre i kommunen. I forslaget ligger der også, at de fremadrettet skal køre i distrikter og ikke i hele kommunen, som det er nu, forklarer hun og tilføjer, at det vil betyde, at det vil være muligt at effektivisere tiden på landevejene, og der bliver noget mere pædagogisk personale i støttecentrene, hvor borgerne er.

- På den måde sparer vi, men vi effektiviserer også i forhold til, at det bliver mere struktureret, understreger udvalgsformanden.

Annonce

Det er et tilbud, som vi rigtig gerne vil bevare til de svage borgere, så de kan blive i lokalområdet. Vi lægger vægt på, at vores psykisk sårbare borgere har mulighed for at møde ind, når de har brug for det.

Britt Pedersen (S), formand for Ældre - og Handicapudvalget om forslaget om at lukke Møtrikken i Langeskov.

En lukkedag til Møtrikken

Ledsagerordningerne skal også eftertjekkes.

- Mange af vores borgere har ledsagerordninger i forvejen. Vi kigger nu på, om vi kan optimere dem lidt. Det er nogle små besparelser. Det er et par 100.000 kroner, der ligger det første år og 400.000 kroner det næste år. Det er både i forhold til støttecentrene og til borgere i eget hjem.

Åbne - og lukketider for Paletten i Munkebo er også på tale. Her er der tale om, at der blandt andet vil ryge et par timer om fredagen, hvor åbningstiden tidligere hed fra 9 til 15, skal den fremtidige åbningstid lyde på klokken 9 til 13.

I handleplanen, som nu er sendt i høring, var det også på tale, at Møtrikken i Langeskov helt skulle lukkes.

- Men det er et tilbud, som vi rigtig gerne vil bevare til de svage borgere, så de kan blive i lokalområdet. Vi lægger vægt på, at vores psykisk sårbare borgere har mulighed for at møde ind, når de har brug for det, pointerer Britt Pedersen og fortæller, at forslaget nu er blevet, at Møtrikken får én lukkedag.

Et sted, hvor der også vil være muligt at nedbringe nogle af kommunens driftsudgifter, er på rengøring og madordninger til borgere på bosteder og støttecentre.

- Endnu ligger der ikke nogen pengebeløb på, hvad der kan hentes her. Der vil nu blive sat et analysearbejde i gang på hele handicapområdet - både på bostederne og støttecentrene, siger udvalgsformanden.

Handicaprådet behandler forslagene

Tina Brandt Jensen er formand for Handicaprådet i Kerteminde Kommune.

Hun fortæller, at hun og de andre medlemmer i Handicaprådet først lige har modtaget forslagene til besparelser på handicap - og psykiatriområdet, og det derfor endnu ikke har behandlet dem på et møde.

Af den årsag vil hun derfor gerne vente med at udtale sig om, hvordan Handicaprådet forholder sig til de spareforslag, der er lagt ud i høring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce