Annonce
forside

Millioner på bordet til lokale naturprojekter

Da Den Danske Naturfond var en realitet i 2015 sendte Dansk Ornitologisk Forenings fynske afdeling en helt katalog over spændende fynske natur, fonden kunne investere i blandt andet Lindelse Nor på Langeland. Arkivfoto: Jørgen Outzen.

Endnu engang kaster Den Danske Naturfond millioner på bordet til lokale naturprojekter - sidst fik kun et enkelt fynsk projekt del i pengene.

Da den Danske Naturfond i 2016 delte penge ud til lokale projekter blev i alt 18 projekter ud af 62 ansøgninger tilgodeset med 11,8 millioner kroner.

Kun et projekt var fynsk nemlig Refsvindinge Naturcenter, der med sit strandtudseprojekt i samarbejde med Zoologisk Have i København fik næsten en million, nemlig 996.000 kr.

Fjorten projekter i Jylland, to på Sjælland, det ene på Fyn og et på Bornholm fik penge og flere af projekterne handlede om at bringe landbrugsjord tilbage til naturen, at skabe sammenhængende natur og sikre sjældne naturtyper og arter, såvel truede padder, flagermus, planter og insekter.

Direktør for Den Danske Naturfond Flemming Nielsen understreger at det lokale samarbejde og engagement er en del af kriteriet for at få del i pengene fra Den Danske Naturfond.

- Det skal være et konkret projekt, vi skal støtte. Vi giver ikke penge til projekter som man eventuelt kunne tænke sig at lave, til egentlige forundersøgelser. Det skal være helt konkrete områder, man skal søge om, og vi giver ikke støtte til drift eller til offentligt ejede områder.

- Vi har tidligere givet til lokale samarbejder med flere partnere. Det kan være områder, der tidligere har været ekstensivt dyrket og måske nu gror til, og hvor flere lodsejere i samarbejde med landboforeningen får ryddet et område og laver aftaler om græsning, så man sikrer en bestemt naturtype eller bestemte arter. Det kunne være sådan en slags samarbejde, vi ville støtte. Vi giver ikke til formidlingsprojekter, men hvis man eksempelvis laver en offentlig sti i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt, så kan det komme med i betragtning, siger Flemming Nielsen.

- Vi har bedt om ansøgninger i to tempi. Dels fordi der ikke er nogen grund til at ansøgerne laver det kæmpestore arbejde med en fiks og færdig ansøgning, hvis de alligevel ikke kan komme i betragtning, det tager både ansøgernes og vores tid. Så den store forkromende ansøgning skal laves til anden runde, siger han.

2018-puljen i år er den samme som i 2016 nemlig 15 millioner, selv om der kun blev uddelt knapt tolv, og kriterierne for at få del i pengene er de samme.

Et projekt kan maksimalt få 1,5 millioner kroner og fonden støtter ikke offentlig ejede områder. Det skal altså være lokale lodsejere, organisationer og foreninger, der enten selv søger eller finder ud af at søge sammen om at oprette, vedligeholde og beskytte særlig natur og vandmiljø.

Fonden skal have ansøgningerne senest 5. februar. Her starter udskilningsløbet, der fører til anden runde, hvor der skal udarbejdes en mere uddybende og detaljeret ansøgning inden midten af april måned.

Herefter vil der blive truffet beslutning om, hvem der får støtte, og der bliver givet tilsagn inden sommerferien, så projekterne kan gå i gang fra sommeren 2018.

På fondens hjemmeside www.ddnf.dk finder man en grundig vejledning til hvordan man søger.

Den tre år gamle fond har allerede investeret i flere områder i Danmark. Blandt andet Bøtø Plantage på sydspidsen af Falster, hvor der for nylig blev udsat vilde heste af racen tarpan, der minder om den oprindelige europæiske vildhest. Den Danske Naturfond købte området, der er på 150 ha og Guldborgsund Kommune står for driften. Der er fældet meget af den mørke granplantage og området er indhegnet. Indenfor hegnet går skotsk højlandkvæg og græsser og sammen med hestene, skal de sikre lysåbne områder, der giver plads nye arter.

Fonden er hele tiden på udkig efter nye områder over hele Danmark. Der er også fynske områder i kikkerten, fortæller Flemming Nielsen, der dog ikke kan blive mere konkret.

- Vi arbejder hele tiden med omkring 10 projekter i hele landet. Men vi kan ikke sige noget om det før alle aftaler er på plads med lodsejere. Det er ikke alt der kan lade sig gøre og vi vil ikke gå offentligt ud med vore interesser, fordi det kan påvirke prisen og forhandlingerne i det hele taget, siger han.

- Nogle ting kan lykkes, andre ikke, - så fortsætter vi med andre projekter. Vi er her jo for at skabe natur ikke for at samle penge sammen.

Annonce

Den Danske Naturfond

Stiftet i januar 2015 som en privat, erhvervsdrivende fond af den danske stat, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond.Fonden er stiftet med en kapital på 875 mio. kr, der tilføres fonden i fire lige store rater i perioden 2015-2018.Den overordnede ledelse af fonden varetages af en bestyrelse på syv personer udpeget af stifterne. I næste bestyrelsesperiode udpeges bestyrelsen på baggrund af indstillinger fra en række organisationer.Den daglige ledelse og drift af fonden varetages af en direktør og et sekretariat.Fonden har nedsat et rådgivende udvalg med 13 medlemmer fra udvalgte organisationer og institutioner.Kilde: Den Danske Naturfond.

Bogø i Lindelse Nor. Arkivfoto: Michael Bager

Fondens langsigtede mål

-at gøre en særlig indsats for den truede og sjælden natur og biodiversitet, at skabe større og mere smamenhængende naturområder herunder områder hvor naturen har palds til at udvikle sig på egen præmisser,-at genskabe natur og forbedre eksisterende naturområder, som vil være til glæde for mange, områder med mere almindelig og udbredt natur skal derfor også prioriterets.-at fondens projekter har blivende værdi.-at prioritere projekter, der giver mulighed for naturoplevelser, bedre tilgængelighed og formidling af naturen,-at udnytte synergien mellem forskellige indsatser, prioritere samarbejde og opsøge muligheder for samfinansiering for -at opnå samlet set, større effekter.Den Danske Naturfonds aktiviteter skal ses i sammen-hæng med øvrige lokale og nationale indsatser. Fonden deltager gerne i samarbejde og arbejds-deling med andre - også det offentlige - men fonden ønsker ikke at finansiere det offentliges, opgaver og forpligtelser. Kilde: Den Danske Naturfond.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce