Annonce
Faaborg-Midtfyn

Ærgerlig borgmester må finde den store sparekniv frem: Ingen fattighjælp til Faaborg-Midtfyn

Borgmester Hans Stavnsager (midt i billedet) har god grund til at rynke brynene denne mandag. Faaborg-Midtfyn Kommune fik nemlig ikke noget ud af sit lod i det årlige spil om, hvilke af Danmarks fattige kommuner, der skal have en ekstra stak millioner fra statens fattighjælpspulje. Arkivfoto: Michael Bager
Faaborg-Midtfyn får ingen økonomisk håndsrækning fra staten til velfærd. Kommunen må selv lappe hullet i budgettet på 25 millioner kroner.

Opdateret 13.33 med kommentarer fra borgmester Hans Stavnsager (S).

Faaborg-Midtfyn: Politikerne i den faaborg-midtfynske kommunalbestyrelse må få budgettet til at hænge sammen med de kroner og øre, som allerede står på kontoen.

Faaborg-Midtfyn får nemlig ikke del i de 360 millioner, som staten deler ud blandt særlig vanskeligt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet. Det har Social- og Indenrigsministeriet offentliggjort mandag.

- Det er jeg da ærgerlig over. Der er mange der har søgt, og det er en relativ beskeden pulje, så nogle måtte jo blive skuffede, og i år er det os, siger borgmester Hans Stavnsager (S).

Faaborg-Midtfyn havde søgt om 25 millioner kroner - samme beløb som sidste år, hvor kommunen trods alt havde fået otte millioner i særtilskud, også kaldet fattighjælp.

- Vi havde håbet på, at vi ville få et beløb i samme størrelsesorden i år, siger Hans Stavnsager, der nu helt må undvære.

- Vi er ret tæt på en budgetaftale. Men hvis vi havde fået nogle penge i dag, så var der nogle besparelser, som vi gerne ville have pillet ud af aftalen, men som vi nu er nødt til at gennemføre alligevel, siger borgmesteren.

I år havde regeringen ellers hævet puljen med 50 millioner kroner ekstra for at kompensere for den manglende udligningsreform, som flere borgmestre efterspørger, og som skal fordele pengene, så kommuner får mere lige vilkår til velfærd.

Efter udmeldingen om fattighjælp fra ministeriet ligger Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomi nu fast. Kommunen skal ud af et budget på mere end tre milliarder spare 25 millioner kroner.

Politikerne i Faaborg-Midtfyn har over de seneste uger forhandlet om, hvor pengene skal findes, og tirsdag aften skal budgettet diskuteres i kommunalbestyrelsen.

I alt har 22 kommuner fået del i de 360 millioner fattighjælpskroner. Kommunerne tæller blandt andre Assens, Kerteminde, Svendborg, Langeland og Ærø.

Annonce

Hvad er fattighjælp?

Staten uddeler hvert år en række millioner til vanskeligt stillede kommuner. Officielt hedder det særtilskudspuljen §16, men i daglig tale kaldes puljen fattighjælp.

Normalt er der 300 millioner kroner i puljen, men i år har regeringen lagt 50 millioner ekstra i puljen for at tage højde for problemer i udligningen mellem kommunerne. Dertil kommer et restbeløb på 10 millioner fra sidste år.

I alt har 22 kommuner fået del i puljen. Det gælder dog ikke Faaborg-Midtfyn, som ellers modtog otte millioner sidste år.

Der findes en særskilt pulje til kommuner i hovedstadsområdet. Den lyder på knap 160 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Assens

Slanger i fokus på Terrariet

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce