Annonce
Assens

Millioner mangler i kommunen: Tættekam skal i brug

Borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), og kommunaldirektør samme sted, Finn G. Johansen, kigger nærmere på papirerne. Det er der også brug for henover efteråret, hvor byrådet skal se nærmere på den analyse af økonomien, som revisionsfirmaet BDO har lavet for Assens Kommune i svære økonomiske stunder for kommunen. Målet er at finde omprioriteringer, så økonomien kan komme på ret køl igen. Arkivfoto: Michael Nørgaard
Revisionsfirmaet BDO's screening af den økonomiske situation i Assens Kommune ligger klar. Økonomien skal gås efter på syv områder og særligt tre områder skal der kigges nærmere på.

Assens: Der er travlhed at spore på rådhuset i Assens - måske mere end normalt.

For Kommunens revisionsselskab BDO har nu serveret deres screening eller finkæmning af kommunens økonomi til kommunaldirektør Finn G. Johansen og den samlede organisationen af ledere og medarbejdere, "Udgiftsscreening på hovedkonti og funktioner", hedder den.

Målet med screeningen, som koster kommunen godt 1,1 millioner kroner, er, at den skal være med til - i alvorlige økonomiske tider for Assens Kommune - at finde muligheder for enten at omprioritere, effektivisere eller reducere budgetterne med 30 millioner kroner. I forsommeren viste tallene forventede budgetoverskridelser på godt 114 millioner kroner i 2019. Bremsen skulle sættes i.

Screeningen viser i hovedtræk, at Assens Kommune bruger flere penge på en række områder sammenlignet med en række fynske kommuner samt set via regions- og landsgennemsnittet. På baggrund af screeningen har kommunen udvalgt syv områder, som de vil analysere nærmere forud for efterårets budgetforhandlinger, tre af dem tilbundsgående. Det er "folkeskole- og specialområdet", det "specialiserede børneområde" og "ældreområdet".

- Det er de tre, jeg kalder de mere dyberegående undersøgelser, siger kommunaldirektøren.

Udgifter til undervisningen i specialskoler er f.eks. den højeste blandt de fynske kommuner - 10.913 kroner pr. indbygger (for de 6-16-årige).

- Det her er jo et område, som er interessant at blive klogere på. Jeg har ikke sat beløb på budgetforslagene, i forhold til, hvad der skal hentes, men vi er nødt til at blive klogere på arbejdet på dette område set i forhold til, at kommunen fattes penge, fortæller Finn G. Johansen.

En befolkningsmæssig lig kommune med Assens er Middelfart (godt 38.500 indbyggere mod Assens' godt 41.300 indbyggere). Tallene viser, at bæltbyen kun bruger 6.610 kr. pr. indbygger på dette område.

Annonce

BDO's screening

Screeningen er kommet i stand, efter at Økonomiudvalget i Assens Kommune i juni besluttede at sætte en række initiativer i gang både på den korte og den lange bane for at rette op på økonomien. I 2019 har der samlet set vist sig et merforbrug i Assens Kommune på godt 114 millioner kroner. Ét af initiativerne var at få hjælp fra BDO (kommunernes revision) til at foretage en screening af kommunens samlede økonomi.

BDO's screening af en række udvalgte fagområder i Assens Kommune baseret på de seneste regnskabsdata for 2018. Der er sammenlignet med både de andre fynske kommuner (minus øerne) samt via regions- og landsplangennemsnittet. Mere om analysen finder du på kommunens hjemmeside assens.dk.

Kilde: Assens Kommune

Forbundet

Under det "specialiserede børneområde" ses, at Assens ligger relativt højt mht. de samlede udgifter til børneområdet - 13.920 kr. pr. borger, kun overgået af Svendborg (15.532 kr. pr. borger). I forhold til udgifter til plejefamilier ligger Assens i top.

Det behøver der ikke være noget galt i, fordi opholdssteder og døgninstitutioner samtidig ligger lavere, bemærker Finn G. Johansen.

- Der er nogle der går op, nogle der går ned. Det, der er problemet, er, hvis begge går op. Så har man en anden udfordring, siger han.

Kommunaldirektøren pointerer, at man bare ikke kan tage tallene ud af en sammenhæng ved at kigge på dem enkeltvis.

- Man må ikke bare tage en enkelt figur ud og kigge isoleret på den. Det kan man ikke. Man kan tage en totalfigur ud og kigge på den, siger Finn G. Johansen.

- Man er nødt til at kigge på, at det her er forbundne af kar. Eksempelvis, hvis du tager opholdssteder og døgninstitutioner i forhold til familiepleje eller hvis du tager hjemmepleje i forhold til plejecentre. Du er nødt til at kigge på helhederne, siger kommunaldirektøren om det komplekse i screeningen.

- Man kan ikke gå ud og sætte to streger under, men skal se tingene i en sammenhæng, pointerer kommunaldirektøren nok engang.

Penge skal findes

På et pengetungt område som "ældreområdet", er Assens relativt set godt med i forhold til udgiftsniveauet - 33.810 kr. pr. borger over 65 år. Det næstlaveste blandt de fynske kommuner. Men det er måske endda for højt på sigt, forklarer kommunaldirektøren.

- Spørgsmålet er, om vi har råd til at ligge der på sigt, fordi her er der en anden volumen. Det har vi brug for at blive klogere på, om der er noget vi kan gøre bedre og gøre billigere i forhold til borgerne, siger han.

- Det kan sagtens virke fornuftigt i forhold til de prioriteringer, der er. Spørgsmålet er bare, om der er noget vi kan gøre anderledes, så vi kan bistå, at der bliver en balance i budgettet, nævner Finn. G. Johansen.

- Det kan godt være, at pengene ser fornuftige ud, men det kan også være, at det så er prioriteringerne i forhold til, hvordan de anvendes, alternativt serviceniveauet, som vi skal blive klogere på, føjer han til.

Borgmester Søren Steen Andersen (V) gør det i en pressemeddelelse helt klart, at pengene skal findes.

- De manglende millioner skal findes, det er uden diskussion, men det er samtidig vigtigt at påpege, at det også handler om, hvordan vi vil prioritere midlerne politisk i Assens Kommune, skriver han.

Budgetforhandlingerne i Assens Kommune finder sted 11.-13. oktober. Arkivfoto: Michael Bager

Den kollektive trafik kan komme i spil

Udover de tre områder, der er nævnt længere oppe i artiklen, er der yderligere fire områder, som skal ses efter - altså de syv områder i alt.

- Det er punktanalyser, som er mindre analyser og ikke i samme store skala, som vi arbejder med de tre andre på, siger Finn G. Johansen.

Områderne er "det specialiserede voksenområde", "folkeoplysningsområdet", "kulturområdet" og "kollektiv trafik".

- Kollektiv trafik ligger vi over regionsgennemsnittet og over landsgennemsnittet. Det er en politisk prioritering om serviceniveauet skal ligge, hvor det er, men spørgsmålet er, om vi har råd til det, fortæller Finn G. Johansen.

Klogere bliver vi først til oktober under budgetforhandlingerne, hvor tættekammen måske på visse områder skiftes ud med en politisk tæt klipning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Annonce