Annonce
Odense

Millionbesparelser: Spareplan skaber utryghed hos forældre

Genrebillede: Steffen Ortmann/Scanpix 2013

Besparelser på folkeskolerne skaber utryghed hos forældre. Sådan lyder det fra landsorganisationen for skolebestyrelser Skole og Forældre, der frygter at besparelserne vil styrke flugten fra folkeskolen til privatskoler.

Besparelser i folkeskolen. Endnu en gang. Det er den tanke Christina Brun Levinsen sidder med efter at have læst det sparekatalog Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har lagt frem.

Det er et katalog med forslag til, hvordan forvaltningen vil finde de 43,6 millioner kroner, der skal findes til besparelser og omprioriteringer. Sidst på måneden skal politikerne beslutte, hvor der skal spares.

- I de ni år jeg har siddet i skolebestyrelsen, har vi næsten alle år skulle finde besparelser. Jeg havde håbet, at vi kunne holde fri et år eller to og koncentrere os om at drive skole, siger Christina Bruun Levinsen, der er formand for skolebestyrelsen på Munkebjergskolen og hovedbestyrelsesmedlem landsorganisationen Skole og Forældre.

Ifølge hende skaber besparelserne utryghed, fordi der ikke er en fast kurs.

- Det ene år skal man spare. Året efter kommer der en skattestigning, hvilket betyder flere varme hænder. Så går der et år, og så skal man spare igen. Det sender et dårligt signal til forældrene, fordi det er en form for slingrekurs, vi oplever, siger hun.

Hun oplever ydermere en utryghed blandt både nuværende og kommende forældre til børn i folkeskolen og også blandt medarbejderne, fordi der så ofte er en debat om, hvor der nu skal spares.

- Vi har brug for at blive friholdt for besparelserne, for det går ud over skolerne. Den ene dag kan vi læse at danske skoleelever læser og skriver dårligere end tidligere, og den næste dag skal vi igen spare på blandt andet fagtimer i indskolingen. Det hænger ikke sammen. Det skaber en kæmpe utryghed. Og så tror jeg, det styrker flugten fra folkeskolen til privatskolen, som så mange allerede har taget, siger Christina Bruun Levinsen.

Hun synes ikke, hun kan vurdere, hvor præcis i folkeskolen, det ville være bedst at spare, hvis besparelser er eneste udvej.

- Det skal fagpersoner kvalificere på de enkelte områder. Men jeg er ked af, at det går ud over sammenhængende skoledage og understøttende undervisning. Det er muligheder vi har brug for rent fagligt, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Annonce