Annonce
Erhverv

Milliardindustri mangler arbejdskraft - men hyrer mænd, mænd og atter mænd

36-årige Sarah Persson Hammershøy er snart færdigudannet som maskinmester fra Simac i Svendborg, hvor hun er en af meget få kvinder på maskinmesteruddannelsen. Maskinmestre er en af de mest efterspurgte medarbejdergrupper i det blå Danmark. Foto: Kim Rune
Trods mangel på hænder trives det gamle kønsrollemønster i de danske havne, rederier og i den maritime industri. Nu går branchen i offensiven for at få flere kvinder om bord.

Fyn: Det blå Danmark fattes kvinder i en grad, der inden for en kort årrække kan komme til at svide eftertrykkeligt til den sektor, som i 2017 eksporterede for 232 milliarder kroner, svarende til 25 procent af Danmarks eksport. Til sammenligning eksporterede den danske fødevareklynge samme år for godt 166 milliarder kroner.

Det blå Danmark giver arbejde til små 60.000 personer, hvoraf de fleste - godt 30 procent - bor i Region Syddanmark. Tæller man den indirekte beskæftigelse med - det vil sige den, der kommer på grund af efterspørgsel på varer og tjenester - sikrer det blå Danmark beskæftigelse til næsten dobbelt så mange - små 100.000 personer.

Annonce

Og så skal vi have gjort noget ved kulturen, og det starter allerede hjemme ved mor og far og i folkeskolen, og så fortsætter det ude i uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne.

Jenny N. Braat, direktør Danske Maritime

Gammelt kønsrollemønster

Derfor giver mangel på arbejdskraft i sektoren alvorlige panderynker i både organisationer, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst de virksomheder, som opererer til lands og til vands og tørster efter maskinmestre, skibsførere, smede, tekniske designere, elektrikere, ingeniører.....

Listen over jobmuligheder er stort set lige så lang, som fødekæden af medarbejdere er ved at være kort, men samtidigt med, at især de industrielle og tekniske fag higer efter flere hænder, har de et markant fællestræk: De rekrutterer stort set kun fra ét køn - det mandlige.

En ny analyse fra to af brancheorganisationerne i det blå Danmark, Danske Havne og Danske Maritime, sætter tal på problematikken.

Den viser, at hver femte ansatte i den maritime industri eller de danske havne er en kvinde, og at det er et billede, der stort set ikke har rørt sig ud af flækken fra 2012 til 2017, som tallene til analysen er baseret på. Fra 2012 til 2017 har procentandelen sneglet sig et enkelt hak i vejret: Fra 20 til 21.

Samtidig stråler det ud af analysen, at det traditionelle kønsrollemønster har en fest i det blå Danmark. Kvinder er hovedsageligt ansat i stillinger, hvor de ordner regnskaber eller har andre administrative job, mens mændene håndterer den tonstunge kran, designer den nye lagerhal eller svejser skroget på den nybyggede trawler.

Scenariet huer langt fra Danske Maritime, men det overrasker heller ikke:

- Analysen underbygger den forventning, vi havde, og den viser, at vi skal rykke nu. Vi kan se, at vi har en stigende gennemsnitsalder, og vi skal gøre noget, der kan tiltrække de unge kvinder. Vi vil gerne have den bedste talentmasse, men det får vi ikke, når vi kun har fat i den ene halvdel af befolkningen. siger Jenny D. Braat, direktør for Danske Maritime, som er brancheorganisation for leverandører af maritimt udstyr og skibe.

Skræmmende scenarie

Jenny D. Braat kalder fremtidsscenariet for den maritime industri og havnene skræmmende, hvis branchen ikke formår at få flere piger og kvinder om bord, specielt i de tekniske fag. I dag kæmper den maritime branche med andre brancher om medarbejdere, og der er intet i sol, måne og statistikker, der tyder på, at den kamp bliver mindre intensiv.

Aldersgennemsnittet for medarbejdere i det Blå Danmark stiger, og da ungdomsårgangene bliver små, og det i øvrigt ikke vælter ind med unge mennesker på de tekniske uddannelser, bliver der rift om de hænder, der er at rekruttere fra.

- Derfor skal vi have gjort pigerne opmærksomme på, hvor spændende en branche, det er, og vi skal have gjort op med mange fordomme og have synliggjort, hvad der rent faktisk findes af job. Man kan af gode grunde ikke gå i gang med en spændende uddannelse, hvis man ikke aner, at den eksisterer. Og så skal vi have gjort noget ved kulturen, og det starter allerede hjemme ved mor og far og i folkeskolen, og så fortsætter det ude i uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne, siger Jenny N. Braat.

Det er Tine Kirk Pedersen, direktør for Danske Havne, enig med sin direktørkollega i. Heller ikke hun bryder sig om det billede, der tegner sig i krystalkuglen.

- Det overrasker mig ikke, at andelen af kvinder er 20 procent, men det overrasker mig, at vi kun er gået fra 20 til 21 procent på fem år. Det må vi simpelt hen gøre bedre, men det er et langt sejt træk, og vi skal have vist, at der findes mange spændende karriereveje - det behøver ikke nødvendigvis være til søs. Der er mange typer job på land, og der findes store virksomheder, som opererer i hele verden, så der er mulighed for at prøve kræfter i udlandet og få en international karriere dér. Men det kræver jo, at man får kendskab til dem i uddannelsesinstitutionerne, og det får de unge mennesker ikke nok i dag, lyder det fra Tine Kirk Pedersen, der sammen med Jenny Braat og Anne Windfeldt Trolle, direktør for Danske Rederier - selv repræsenterer en af de få positive tendenser.

På ledelsesposter er kvinder forholdsvis stærkt repræsenteret i branchen, hvor 17 procent af ledelsesstillingerne er besat af kvinder. Til sammenligning er procentandelen i hele Danmark 21.

Kvinder i de danske havne og maritime industri

Analysen fra Danske Maritime og Danske Havne viser bl.a., at:

Hver femte medarbejder i den maritime industri og havnene er kvinder (2017-tal).

Den andel er stort set uændret siden 2012.

58 % af de ansatte i havnene og den maritime industri har en teknisk uddannelse, syv procent af dem er kvinder.

De hyppigst efterspurgte uddannelsesgrupper - f.eks maskinmester, skibsmontør og smed - består stort set kun af mænd.

Havnene og den maritime industri ansætter flest faglærte kvinder og mænd, men forskellige typer.

Mændene er typisk maskinarbejdere, elektrikere eller skibsmontører - kvinder er kontorfaglige eller har administrative stillinger.

17 procent af lederne i den maritime industri og havnene er kvinder, andelen er stigende.

Talentmassen bliver ikke udnyttet optimalt, men uddannelsesinstitutionerne er blevet bedre til at tiltrække kvinder.

Kilde: Kvinder i den maritime industri og havnene. Danske Maritime og Danske Havne, september 2019.

Det blå Danmark

Knap 60.000 var beskæftiget i det blå Danmark i 2017, knap 100.000 når indirekte beskæftigelse tælles med.

Produktionen i det blå Danmark var på 327 milliarder kroner i 2017.

For hver beskæftiget skaber det blå Danmark mere end dobbelt så meget bruttoværditilvækst som gennemsnittet i dansk økonomi.

Fyn og Sydjylland er med 30,6 procent den del af landet, hvor flest beskæftigede i det blå Danmark bor.

Det blå Danmark er opdelt i fem underbrancher: Olie og gas, udstyr, skibsbygning, skibsfart og hjælpevirksomhed.

Kilde: Søfartsstyrelsen, Beskæftigelse og produktion i det blå Danmark 2018.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce