Annonce
Fyn

Milliardbyggeri skudt i gang: SDU Sund skal bygge bro mellem forskning og behandling

Om tre år vil et nyt sundhedsfakultet være bygget på dette stykke jord og forbinde SDU til venstre med Nyt OUH. Foto: Michael Bager
Et nybygget sundhedsfakultet skal skabe en markant stærkere kobling mellem forskningen og undervisningen på SDU og den praktiske behandling af patienterne på Nyt OUH. Onsdag blev byggeriet formelt set skudt i gang, da rektor Henrik Dam og dekan Ole Skøtt tog det første spadestik til byggeriet.

Lige nu er der ikke meget andet at se end en ujævn mark, men inden for de næste år vil der skyde et lille stykke Danmarkshistorie op af jorden, når et helt nyt sundhedsfakultet på SDU tager form og vil forbinde forskningen og uddannelserne på universitetet med virkeligheden på Nyt OUH.

Sådan lød visionen i hvert fald, da Syddansk Universitet onsdag tog det første spadestik til et helt nyt sundhedsfakultet på 50.000 kvadratmeter, som bliver bygget sammen med Nyt OUH i den ene ende og universitetets andre fakulteter i den anden ende.

Dekan Ole Skøtt pegede på, at sammenkoblingen til hospitalet i sidste ende kan få betydning for behandlingen.

- Vi får nu en enestående mulighed for at omsætte forskning og indsigter fra mange forskellige fakulteter og faggrupper til et af landets største hospitaler i et samlet byggeri. Det er noget, som man også internationalt kun har set nogle ganske få steder. De muligheder, vi får nu, er enestående og kan føre til forskning på et helt andet niveau. Afstanden mellem forskning og behandling kan minimeres, sagde dekan Ole Skøtt, der fortalte på, at der i dag kan gå mellem 15 og 20 år, før banebrydende forskning kommer patienterne til gode.

Rektor Henrik Dam tog argumentet et skridt længere og pegede på, at byggeriet af et nyt sundhedsfakultet og fordelene ved sammensmeltningen med Nyt OUH i sidste ende kommer hele verden til gode.

- Som universitet og hospital skal vi tage vare på Danmark. Men vi skal også hjælpe resten af verden, hvor vi kan. For vi bebor den samme planet og indånder den samme luft som alle dem, i Danmark eller udlandet, hvis sundhed er afhængige af vores forskning, uddannelse og behandlinger. Vi får kun en bæredygtig udvikling af verden, hvis vi kan tage hånd om alle børns fremtid og sikre, at de får en sund opvækst. Og vi må aldrig glemme at sætte mennesket først — fra fødsel til død, lød det fra rektoren, før han og Ole Skøtt fattede hver deres spade og gravede et lille hul i jorden.

Annonce

De skal bygge SDU Sund

Mens italienske JV CMB/Itinera er udvalgt til at stå for størstedelen af byggeriet af Nyt OUH, er det en række danske entreprenørfirmaer, der skal bygge det nye sundhedsfakultet.

MT Højgaard A/S har vundet hovedentreprisen med byggeri af råhus.

Bravida Danmark A/S, der har afdeling i Odense, skal stå for de tekniske installationer.

Odenseanske Guldfeldt Nielsen A/S har fået ansvaret for den såkaldte komplettering, der drejer sig om de indvendige bygningsdele.

Phønix Tag Fyn A/S har vundet opgaven med tagdækningen.

Fjelsø Enterprise A/S står for facaderne.

Og endelig skal Labflex A/S leverer inventar til laboratorierne.

Rektor Henrik Dam og dekan Ole Skøtt tog det første spadestik, der markerede starten på byggeriet, der efter planen skal stå færdig i slutningen af 2022. Foto: Michael Bager

Vejdirektoratet med taktstokken

Det er nok de færreste, der forbinder Vejdirektoratet med universitetsbyggerier, men det er ikke desto mindre den statslige myndighed, der skal lede arbejdet frem mod slutningen af 2022, hvor det gerne skal stå færdig sammen med Nyt OUH.

Vejdirektoratet overtog således i starten af 2018 byggeriet fra Bygningsstyrelsen sammen med tre andre, store byggerier, efter at det kom frem, at Bygningsstyrelsen havde styret byggeriet af Niels Bohr Bygningen frem mod en enorm budgetoverskridelse på 85 procent svarende til 1,3 milliarder kroner.

Selvom Vejdirektoratet efterhånden er blevet kendt for at overholde tidsplaner og budgetter, var anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen dog forsigtig med at love, at det også kommer til at ske med byggeriet af sundhedsfakultetet, der samlet set er budgetteret til 1,4 milliarder kroner.

- Vi går meget ydmygt til opgaven og er fuldt bevidste om, at vi også kan komme til at lave fejl i Vejdirektoratet. Det er et meget vanskelligt byggeri, hvor økonomien også er stram, sagde Erik Stoklund Larsen.

Fakultetet bliver bygget i tre etager, der skal rumme laboratorier, kontorer, undervisningslokaler, auditorier foruden dyrestalde og faciliteter til anatomi og retsmedicinsk institut.

Ole Skøtt (på billedet) og Henrik Dam lagde ikke skjul på, at processen frem mod onsdagens første spadestik havde været lang. - Nu er vi rigtig glade for, at vi er i den praktiske fase, hvor murene snart begynder at vokse op af jorden, sagde Ole Skøtt. Foto: Michael Bager
Første spadestik på det nye sundhedsvidenskabelige fakultet, som kommer til at ligge klos op ad Nyt OUH. Foto: Michael Bager
Første spadestik på det nye sundhedsvidenskabelige fakultet, som kommer til at ligge klos op ad Nyt OUH. Foto: Michael Bager
Første spadestik på det nye sundhedsvidenskabelige fakultet, som kommer til at ligge klos op ad Nyt OUH. Foto: Michael Bager
Første spadestik på det nye sundhedsvidenskabelige fakultet, som kommer til at ligge klos op ad Nyt OUH. Foto: Michael Bager
Første spadestik på det nye sundhedsvidenskabelige fakultet, som kommer til at ligge klos op ad Nyt OUH. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce