Annonce
Assens

Mille er corona-træt: Jeg savner kram og festerne

Mille Kjærsgaard Stubkjær er i denne uge erhvervspraktikant på redaktionen i Assens. Foto: Michael Bager.
Annonce

Corona er overalt.

Det fylder enormt meget for alle lige nu. Udtrykket, at vi skal være ”sammen hver for sig” er virkelig noget, man ofte hører.

Jeg er personlig virkelig træt af det. Derfor var det heller ikke det første, jeg tænkte på, da jeg fik til opgave at skrive en klumme. Men efterhånden foregår der jo ikke så meget andet i mit liv på grund af corona.

Efter statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag 11. marts 2020 meddelte, at elever og studerende på alle offentlige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med flere skulle sendes hjem hurtigst muligt, mistede jeg hele mit sociale liv i en periode. Blandt andet mine fritidsaktiviteter og mine klassekammerater.

Før den dag vidste jeg heller ikke, hvor meget bare et enkelt kram kan betyde.

På daværende tidspunkt gik jeg i 8. klasse, og det var lige deromkring folk rigtig begyndte at holde fester, eller at vi en gruppe piger tog til stranden. Det var noget af det, jeg savnede helt vildt meget i de to måneder, vi endte med at tilbringe derhjemme.

Men da vi så kom i skole igen den 18. maj, var det med en masse restriktioner og altid et ”men”.

- Jo, du må gerne komme i skole… men du må ikke kramme dine klassekammerater, og du må ikke ses med dem fra parallelklassen.

- Jo, du må gerne gå til fodbold… men I må ikke klæde om sammen.

Nu går jeg i 9. klasse på Glamsbjergskolen, og det er omkring syv måneder siden, at vi blev sendt hjem. Men jeg lever stadig med en masse restriktioner i min hverdag, som går ekstra meget ud over mit sociale liv. Vi må stadig ikke ses med parallelklassen i frikvartererne, og det er også begrænset, hvad vi kan lave i fritiden, da vi igen er på et forsamlingsforbud på 10.

Når mine forældre og ældre årgange snakker om deres 9. klasses skoleår, er det bare fest hver fredag og shoppetur med veninderne to gange om ugen. Og nu skal vi til at bære mundbind på stort set alle offentlige indendørsarealer, så det begrænser også, hvor meget man lige har lyst til at gå i tøjbutikker.

Men mest af alt; hvordan bliver det at fortælle mine børn engang, hvad jeg lavede i 9. klasse? Det ville da være superkedeligt kun at kunne fortælle, at jeg sad derhjemme og lavede lektier.

Jeg skal på efterskole næste år, og omkring det har jeg også en masse bekymringer. Kan det overhovedet lade sig gøre? Stort set alle siger, at corona-krisen er ovre på det tidspunkt, men i foråret troede vi jo også, at det ville være ovre nu.

Alligevel vil jeg ikke brokke mig, fordi jeg jo gerne vil undgå, at nogen bliver unødvendigt smittet. Det er et dilemma, som jeg - og sikkert mange andre - gerne ville have undgået.

Det er nogle retfærdige restriktioner, og vi må bestemt ikke stoppe med at passe på nu. Det er vigtigt, at vi er positive omkring det, at vi husker, at corona langtfra er overstået, og at vi nu igen er tilbage på et forsamlingsforbud på 10 personer.

Om ikke andet, så savner jeg det sociale. Sammen hver for sig er ikke det samme som at være sammen, sådan rigtigt. Derfor er det også vigtigt nu, at vi sørger for at passe på de svage. At vi alle gør en indsats for, at vi snart kan vende tilbage til normalen; til kram, fester og samvær - sådan som det var inden den 11. marts 2020.

Mille Kjærsgaard Stubkjær har i denne uge været i erhvervspraktik på Fyens Stiftstidende i Assens.


Når mine forældre og ældre årgange snakker om deres 9. klasses skoleår, er det bare fest hver fredag og shoppetur med veninderne to gange om ugen. Og nu skal vi til at bære mundbind på stort set alle offentlige indendørsarealer, så det begrænser også, hvor meget man lige har lyst til at gå i tøjbutikker.

Mille Kjærsgaard Stubkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ulven kommer - med hvad?

Odense

Over 30 forslag: Kendt kok, børneven og hyperaktiv tusindkunstner er blandt forslagene til Årets Fynbo 2020

Middelfart For abonnenter

Middelfart-præst har døbt, konfirmeret, viet og begravet i 25 år: - Jeg kan godt finde på at sidde og græde på kontoret

Annonce