Annonce
Indland

Miljøstyrelsen har ikke opgivet kampen mod uønsket krebs

Annelene Petersen/Ritzau Scanpix
Det har vist sig umuligt at udrydde signalkrebs ved at fiske efter den. Nu går Miljøstyrelsen i tænkeboks.

Selv om den hidtidige strategi med at fiske efter signalkrebs er slået fejl, er slaget mod den invasive dyreart ikke tabt.

Det forsikrer biolog Julian Henriksen, Miljøstyrelsen.

- Nej, bestemt ikke. Nu vil vi sammen med nogle af landets bedste forskere lægge hovederne i blød og overveje, hvad vi kan gøre.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi nok skal finde en god metode til at bekæmpe den, siger han.

Gennem ti år er der blevet fisket efter signalkrebs ved Alling Å-systemet i Østjylland.

Men det har ikke haft nogen effekt på bestanden. Det uønskede dyr stortrives tilsyneladende. Ikke bare i Østjylland, men over hele landet.

Det har fået Miljøstyrelsen til at ophæve en forsøgsordning, hvor man har tilladt kommerciel fangst af signalkrebs.

- Problemet er, at når man fisker de store signalkrebs op, giver man plads til tre-fire andre mindre signalkrebs, som så får gode forhold og spiser sig store.

- Og så kommer der alligevel en opblomstring af bestanden, siger Julian Henriksen.

En anden ulempe ved den kommercielle udnyttelse er risikoen for, at dyret spreder sig under transport.

- Signalkrebsen er en udbryderkonge, der kan klatre op af tanke ved hjælp af eksempelvis reb og iltslanger.

- Vi har set eksempler på, at de er undsluppet under transport, og vi tror, det er en af årsagerne til, at bestanden har spredt sig, siger Julian Henriksen.

Selv om det nu bliver forbudt at sælge levende signalkrebs, kan private fortsat tage ud og fiske efter dyret til eget forbrug.

Når signalkrebs er et problem, skyldes det, at dyret fortrænger den hjemmehørende flodkrebs og kan smitte den med krebsepest.

Signalkrebs blev indført i Danmark i 1970'erne i forbindelse med opdræt. Men den slap ud og har nu bredt sig til store dele af landet.

Selv på Bornholm finder man dyret, men indtil videre kun i meget begrænset omfang.

Julian Henriksen erkender, at man står med en stor udfordring i forhold til at komme den til livs.

- Vi kommer også til at kigge på, hvordan man gør i andre lande, eksempelvis er der mange tiltag i gang i Sverige, Schweiz og Tyskland.

- Vi skal nok finde en måde at bekæmpe den på. Men hvornår tør jeg ikke sige, siger biologen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce