Annonce
Danmark

Miljøminister forventer, at gartnerierne træder i karakter

Miljøminister, Lea Wermelin (S), regner med at gartnerierne omgående får gjort noget ved fund af sprøjtemidler i spildevand og afløb.

Hvorfor går du og Miljøstyrelsen ud med denne vejledning og kritik netop nu?

- Det gør vi, fordi der er fundet sprøjtemidler i spildevand fra gartnerier og mindre vandløb i gartneriområder i Odense Kommune. De må bruges indendørs i Danmark. Og det er klart, jeg ser selvfølgelig meget alvorligt på, at der bliver fundet ulovlige sprøjtemidler i vores natur, og det skal vi sætte en stopper for.

Hvornår forventer du, at problemet bliver løst af branchen?

- Jeg har en forventning om, at branchen tager det her meget alvorligt, og at de har en handlingsplan, som de skal følge op på nu. Vi vil selvfølgelig også kigge på, hvordan de kommer i mål efter en evaluering af handlingsplanen, som afsluttes i slutningen af 2019. Det vil sige, om der er behov for flere initiativer. Det er noget af det, jeg skal drøfte med de andre partier.

Hvad har du af redskaber, hvis problemet ikke bliver løst?

- Jeg har en klar forventning om, at problemet bliver løst, fordi reglerne er ikke nye på trods af en ny vejledning. Det er krav, som gartnerierne i forvejen skal leve op til. Altså, at de skal sikre sig, at deres væksthuse er lukkede, hvis de bruger sprøjtemidler, som kun er lovlige at bruge indendørs. Derfor har jeg selvfølgelig en forventning om, at gartnerierne lever op til den lovgivning. Ser vi ikke en forbedring på trods af handlingsplan og på trods af opdateret vejledning, så er det, at vi sammen i pesticidaftale-kredsen skal kigge på hvilke yderligere initiativer, der så må komme. Men det er et stykke vej til, at vi når dertil, fordi vi har en forventning om, at gartnerierne selvfølgelig kommer i mål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce