Annonce
Erhverv

Miljøkrav gør Ecco til storleverandør hos Apple

Dieter Kasprzak, der er en del af Eccos ejerfamilie og formand for Eccos læderdivision, signerer en hilsen til en ny fabrik, der i torsdags blev åbnet i Kina. Pr-foto
Amerikanske Apple stiller store krav til sine underleverandører, og det fik i torsdags Ecco-koncernen til at åbne en komplet bæredygtig læderfabrik i Kina. Avisen Danmark var med ved åbningen.

XIAMEN: Skind fra europæiske kalve i massevis bliver minutiøst gennemgået af computere, der kan finde selv de mindste fejl. Dernæst skal et par menneskeøjne gå skindet igennem, inden en stor skærerobot deler skindene i afmålte stykker, der skaber mindst muligt spild.

Vi befinder os på Eccos seneste investering, en 30 millioner kroners opskæringsfabrik i storbyen Xiamen i det sydøstlige Kina.

Her har Ecco i forvejen en af sine største skofabrikker, men også eget garveri, hvor skindene klargøres til Eccos lædersko eller til andre kunder, der har brug for læder i høj kvalitet. Den nye fabrik skal blandt andet levere læder til Apple-koncernen, der bruger store mængder skind til tilbehør til Iphones og Ipads.

Normalt skilter Ecco ikke med, hvem der er kunder til læderet. Det gør man bare ikke som underleverandør. Men Apple har selv nævnt Ecco som én ud af 44 leverandører, der har forpligtet sig til at skabe en 100 procent bæredygtig produktion.

Annonce

Bag historien

Avisen Danmark var inviteret til Kina af Ecco, der dækkede udgifter til fly og hotel.

Skal redde verden

Det har Ecco løst ved at udstyre hele taget på den nye fabrik med solpaneler, der producerer tre gange så meget strøm, som fabrikken selv skal bruge. Derfor er fabrikken også blevet en energiproducent, der leverer el til Eccos garveri – eller hvad der svarer til 1200 kinesiske husstandes årlige elforbrug.

- Der er en stemning af, at vi skal være med til at redde verden. Det hele skal være bæredygtigt, og vores kunder efterspørger, at hele værdikæden er bæredygtig, siger Dieter Kasprzak.

Han var i mange år direktør for Ecco-koncernen og er i dag bestyrelsesformand i Eccos læderdivison. Desuden er han gift med Eccos ejer, Hanni Toosbuy Kasprzak. Han har tid til et kort interview, inden den nye fabrik officielt skal åbnes i overværelse af højtstående repræsentanter fra de lokale myndigheder i Xiamen.

- Det var ikke nemt at få tilladelse til at et bygge garveri her, men vi fik meget hjælp fra de lokale myndigheder. Det er et partnerskab, siger Dieter Kasprzak.

Det ligner ellers et meget følsomt tidspunkt at investere i Kina. Landet ligger i handelskrig med USA, og det har fremkaldt nervøsitet hos investorer rundt i verden.

- Vi har kolleger i branchen, der flytter ud af Kina på grund af handelskrigen, men vi tror på, at vi kan producere varer i Kina. Vi er ikke de billigste. Det er vi aldrig gået efter, og på det niveau er priserne ikke så følsomme, selvom vi ser nogle meget høje toldsatser, siger Dieter Kasprzak.

Populære investeringer

Det er blevet tid til at trække udenfor, hvor solen bager ned over solpanelerne på taget og de mange gæster til indvielsen. Efter et buldrende indslag med et trommeensemble går Dieter Kasprzak på scenen og takker myndigheder og medarbejdere for hjælpen med at skabe den nye fabrik.

Mens Ecco-folkene står knivskarpt i jakkesæt, er repræsentanterne for det lokale styre i Xiamen-regionen afslappet klædt i jeans og polotrøjer. En velklædt kvinde, Ms. Zhang Binna, skiller sig ud i hvid blazerjakke og viser sig at være højt på strå hos myndighederne. Hun holder en tale på kinesisk, der heldigvis er oversat til engelsk på storskærmen. Det fremgår, at Ecco er populær på grund af de store investeringer og mange arbejdspladser i området, og hun får også lige nævnt, at indvielsen sker tæt på Kinas store fejring af 70 års jubilæet som republik.

Til høj musik klipper Zhang Binna og Dieter Kasprzak den symbolske snor over, mens konfettikanoner skyder farverige papirstrimler ud over festlighederne. Så er fabrikken åben.

Zhang Binna, der repræsenterer de lokale myndigheder, indvier officielt den nye Ecco-fabrik sammen med Dieter Kasprzak fra Ecco-familien. Pr-foto

Sparer kemikalier

Men grøn elproduktion løser ikke alle miljøproblemer på en læderfabrik. Garverier bruger store mængder kemikalier, og myndighederne stiller store krav til spildevandsrensning. Ecco forklarer, at kemikalieforbruget – især krom – allerede er kraftigt reduceret. Samtidig har man udviklet en såkaldt Dri-Tan-metode, der garver skindet næsten uden brug af vand i en central del af garvningsprocessen.

Eccos udviklingsafdeling har en række forsøg kørende, der på længere sigt skal spare yderligere energi og øge bæredygtigheden.

Inden for på fabrikken er nogle af de 300 ansatte i fuld gang, imens gæsterne fra indvielsen defilerer rundt. Her kan man se, hvordan skærerobotterne skærer præcise rektangler ud af skindene, og efter endnu en kvalitetsgennemgang skal skindstykkerne videre til en kinesisk kunde, der former og forarbejder skindet til mobilcovers. Dem kan Ecco-fabrikken skære 12.000 af om dagen.

Med skofabrik, garveri og skærefabrik beskæftiger Ecco nu 3200 ansatte i Kina.

Hundredvis af operatører er ansat til bearbejde det læder, som blandt andet bruges til Apples mobilcovers. Foto: Jens Bertelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce