Annonce
Debat

Miljødebat handler for meget om tro, ikke viden

Biodiversitet: Helle Solvang skrev 2. juli en kronik med nogle gode ideer til at være naturbevidst med henblik på at øge biodiversiteten.

Jeg er enig i en del af kronikken, men der er en del misforståelser, som ofte sker, når ikke-fagfolk skriver om landbruget, som det er populært at give skylden for stort set alt.

Kronikken er øjensynligt inspireret af en FN-rapport, hvor en spansk jurist misinformerer om økologi og er fortaler for global økologi uden at have erfaring på området. Det ville være dejligt, hvis landbrugets kritikere ville sætte sig bare en smule ind i det videnbaserede landbrugsdrift i stedet for at nøjes med en lille afdeling indenfor FN-regi, der agiterer for en driftsform, der med garanti vil medføre en global mangel på fødevarer.

Nogle få rettelser af faglige fejl i den i øvrigt udmærkede kronik, hvor jeg er enig i en del punkter, bla. usagkyndiges anvendelse af pesticider i haver, fortove og på vandværksgrunde:

Det er ikke 75 pct. af landbrugsafgrøderne, som kræver bestøvning som Solvang postulerer; faktisk er der kun få arealer i landbruget, der bestøves af bier; de fleste afgrøder er nemlig selvbestøvere - det burde være basal viden. Det er således hverken landbrugets pesticidtåger eller støvregnen, der er skyld i, at biarter forsvinder, som hun mener.

Helle Solvang burde se lidt på fakta vedrørende pesticider, og faktisk bliver man misinformeret af de såkaldte agro-økologiske skrifter, der ikke baserer sig på forsøg og forskning, men mere på tro, og det kan undre, at så mange naturinteresserede undlader at se på de faglige kilder, der benytter talrige forsøg med målinger af udbytterne.

Ser man på FN-rapporter udenfor økoområdet, erkender man, at pesticider er nødvendige, hvis man vil undgå at store dele af skov- og naturarealer omdannes til landbrugsarealer, for befolkningstallet siger voldsomt.

Man ved nemlig, at planternes eget forsvar mod diverse skadevoldere udvikler stærke giftstoffer, som følger produkterne. Det stærkt stigende befolkningstal er et langt større problemend det overeksponerede klimaproblem. Men hvorfor falder antallet af arter i Danmark? Som vanligt losser man problemet af på landbruget, men det er forkert adresse.

Måske skyldes det for stærk færdsel på naturområderne?

Den stigende anvendelse af jord til mange formål til den voksende befolkning medfører, at der inddrages ca. 20.000 ha landbrugsjord årligt til andre formål end at fremstille fødevarer.

Nye veje afskærer sanglærkens revirer, derfor falder den i antal, og et stigende befolkningstal og den tekniske udvikling reducerer antallet af levemuligheder for den vilde fauna.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce