Annonce
Kerteminde

Milestone DG må bygge 700 kvadratmeter ekstra på havnen: Er gået fra 6500 til 7700 kvadratmeter

Stueetagen skal ikke ligge på jorden, og derfor skal der bygges trapper på kommunal grund. Illustration: Havneplanen.
Det startede med et etageareal på 6500 kvadratmeter. Så forhandlede Milestone DG sig frem til 7000 kvadratmeter, og nu må Milestone DG så bygge 7700 kvadratmeter, fordi de må bygge trapper og adgangsarealer på 700 kvadratmeter kommunal grund.

Kerteminde: Der er kommet nyt forslag til lokalplanen omkring Nordre Havnekaj, og i den står der: Milestone DG må maksimalt bygge, så etagearealet udgør 7700 kvadratmeter på Nordre Havnekaj. Før det lå fast, hvem der havde vundet retten til at bygge på havnen, var udgangspunktet 6500 kvadratmeter. Milestone DG forhandlede sig frem til 7000 kvadratmeter, og nu står der 7700 kvadratmeter i forslaget til den nye lokalplan. De 700 ekstra kvadratmeter er dog ikke boligareal, men trapper og adgangsarealer på kommunal grund.

- Stueetagen skal hæves af hensyn til klimaet, og derfor skal der laves trapper op til stueetagen. De trapper tæller ikke med i boligarealet, da de ikke kan føre bolig på de 700 kvadratmeter, siger Hans Luunbjerg (V).

- Men kommer Milestone DG ikke til at regne det med i prisen, når boligerne skal sælges?

- Det kan ikke tælle med i boligkvadratmeterne, men om en trappe er en del af en bolig, kan man altid diskutere, uddyber Hans Luunbjerg.

Annonce

- Sådan er det også i den gamle bydel

At trapper op til boligerne ligger på kommunal grund er ikke noget nyt, selvom det overraskede Hans Luunbjerg.

- Trappen må ligge på det kommunale areal. Sådan er det også i den gamle bydel, og det var faktisk noget, jeg først blev bekendt med i sidste uge.

Udover de 700 ekstra kommunale kvadratmeter må Milestone DG ifølge lokalplanen også bygge sekundære bygninger på maksimalt 20 kvadratmeter til hver adresse.

- Det er cykelskure, læskure og overdækkede arealer, siger Hans Luunbjerg.

Miljø- og teknikudvalget skal den 24. januar beslutte, om de vil sende lokalplanen i høring i otte uger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce