Annonce
Udland

Migrantarbejdere bliver stadig udnyttet af VM-vært Qatar

Marwan Naamani/Ritzau Scanpix
I en rapport fra Amnesty bliver Qatar kritiseret for ikke at have gjort nok for migrantarbejdere i landet.

Migrantarbejdere bliver stadig udnyttet i det kommende værtsland for verdensmesterskabet i fodbold, Qatar.

Det viser en ny rapport med navnet "All work, no pay" - fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

Rapporten konkluderer, at Qatar ikke lever op til alle sine løfter om at forbedre forholdene for de migranter, der arbejder med forberedelserne til det kommende verdensmesterskab i fodbold, der skal afholdes i landet i 2022.

- Migrantarbejdere kommer ofte til Qatar i håbet om at give deres familier et bedre liv.

- I stedet bliver mange sendt hjem uden penge efter at brugt måneder på at jagte lønninger med meget lidt hjælp fra det system, der burde beskytte dem, siger Amnesty Internationals vicedirektør for internationale anliggender, Stephen Cockburn, i rapporten.

Rapporten kommer forud for et møde i Paris torsdag mellem Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Qatars emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al-Thani.

Efter at have fået massiv kritik for dårlig behandling af migrantarbejdere indgik Qatar en aftale med Den Internationale Arbejdsorganisation i 2017 om at indføre arbejdsreformer og etablere kommissioner, der skulle tage sig af arbejdskonflikter.

I rapporten har Amnesty undersøgt flere hundrede migrantarbejdere, der ikke fik løn i tre måneder fra tre forskellige rengørings- og byggefirmaer.

Organisationen konkluderer, at de er i nød.

Amnesty skriver, at nogle af migrantarbejderne hos de tre firmaer - Hamton International, Hamad bin Khaled bin Hamad og United Cleaning - fik noget af deres løn efter at have klaget gennem en af de etablerede kommissioner på betingelse af, at de droppede klagesagen.

Men de fleste måtte gå hjem uden noget udbytte, skriver Amnesty i rapporten.

- Vi opfordrer myndighederne i Qatar til at levere, hvad de har lovet, og afslutte denne skammelige udnyttelse af arbejdskraft, siger Stephen Cockburn.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse om ny Amnesty-rapport om migrantarbejdere
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce