Annonce
Faaborg-Midtfyn

Midtfyns Festival er i fuld gang: Så travlt har bossen for det hele

Midtfyns Festival er genåbnet og festivaldirektør Sune Vesterlund er en glad - og travl - mand i disse timer. Her hilser han på en af festivalens musikere, spillemanden Lasse Helner. Foto: Birgitte Heiberg
Allerede indenfor den første time af den genopståede Midtfyns Festival drøner direktør Sune Vesterlund rundt og løser problemer, hilser på mennesker, laver interviews og holder taler.

15.05 Dørene til festivalen er netop åbnet, og de første gæster strømmer ind. Sune Vesterlund tager imod en håndfuld ekstra vigtige gæster. I blandt disse er borgmesteren for Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager. Den lille gruppe skal have en privat rundvisning.

Det blæser friskt henover pladsen, og grå skyer dækker himlen. Men humøret er strålende, ikke mindst hos Sune Vesterlund. For ham og mange andre frivillige kulminerer halvandet års arbejde i disse minutter.

Rundturen går hele vejen rundt på pladsen, de kommer forbi nostalgiteltet, madboderne, det analoge område (hvor telefoner ikke er tilladt) forbi artisternes backstage, forbi de store musiktelte og tilbage til indgangen. Under hele turen taler direktøren i et hæsblæsende tempo, alt imens han svarer på opkald over sin walkie talkie.

klokken 15.55 tager han afsked med borgmesterens gruppe. Inden han når at vende sig om, står tre nye mennesker allerede rundt om ham.

Den ene er Lasse Helner, som skal optræde senere i aften. De hilser hurtigt, og så er det ellers videre.

Annonce
Stemningsbilleder fra Midtfyns Festival 2019. Foto: Birgitte Heiberg

Pressen kommer

16.02 passes Sune Vesterlund op af TV2 Fyn. Klokken 16.07 interviewer de ham til de regionale nyheder, og fortæller ham, at TV-Avisen og TV2 News også skal bruge interviews senere.

I det hele taget vrimler det med pressefolk, som gerne vil nå at få en kommentar fra direktøren. Det lader dog til, at han er blevet temmelig pressevant henover de seneste måneders forberedelse af festivalen.

Problemer med kortene

16.14 En frivillig kommer over og hvisker noget i øret på Sune Vesterlund. Et problem er opstået. Flere af barerne har problemer med betalingskort. De mennesker, der ikke har kort med chip i, kan ikke betale. Sune Vesterlund giver meddelelsen videre over walkie talkien og en mulig løsning bliver sat i gang.

16.17 løber han ud på parkeringspladsen for at møde én, der kan hjælpe med betalingsproblemet. Det er ikke muligt at følge med ham, så han forsvinder hurtigt ud af syne.

Stemningsbilleder fra Midtfyns Festival 2019. Foto: Birgitte Heiberg

Officiel åbning

Næste gang nogen får øje på Sune Vestergård, står han på scenen i det ene musiktelt.

16.45 tager en konferencier mikrofonen.

- Her kommer Sune, direktøren, der var med til sin første Midtfyns Festival i sin barnevogn, siger han og giver mikrofonen videre til Sune Vesterlund.

- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Drømmen startede allerede i 2004, da festivalen ikke blev til noget. Tak til alle, der har måtte give afkald på noget, både frivillige og arrangører. For det har været et hårdt arbejde at stable på benene.

Folk jubler og stemningen stiger. Sune Vesterlund fortsætter sin tale:

- Lige nu ser det ud til, at vi har solgt 1600 billetter, hvilket var vores mål. Så tak til alle, der har støttet op. Jeg vil ønske alle en god festival. Og jeg vil nu erklære Midtfyns Festivalen 2019 for åben.

Et jubelbrøl fylder teltet, og Sune Vesterlund træder hurtigt ned fra scenen. Der er meget mere, han stadig skal nå.

Stemningsbilleder fra Midtfyns Festival 2019. Foto: Birgitte Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce