Annonce
Fyn

Midt i en spinkrig: Trine Bramsen kommer til debatmøde 19. marts

Forsvarsministeren var udset til at blive en del af en spinkrig mod Venstre under de politiske forhandlinger om en udligningsreform. Derfor inviterede chefredaktør Poul Kjærgaard den fynske minister til debatmøde hos Fyens Stifstidende om blandt arbejdsklima på Christiansborg og Fyn og det skæve Danmark. Trine Bramsen har meldt sin ankomst til mødet, der finder sted 19. marts. Foto: Scanpix
Midt i spinkrig om udligningsreformen takker forsvarsminister Trine Bramsen ja til at møde de fynske læsere til en samtale om, hvordan der kan rettes op på et skævt Danmark og et skævt forhold mellem politikere og vælgere.

Selvfølgelig kommer jeg. Jeg vil gerne møde de fynske læsere.

Sådan reagerer forsvarsminister Trine Bramsen på torsdagens forside af Fyens Stiftstidende, hvor chefredaktør Poul Kjærgaard inviterer hende til at deltage i et læsermøde om tilliden mellem politikerne og vælgerne. Og den udligningsreform, der skal rette op på et skævt Danmark.

Invitationen kommer, fordi forsvarsministeren er blevet en del af spinkrigen om udligningsreformen, der har store konsekvenser for, hvilken velfærd kommunerne kan tilbyde.

Af en lækket mail fra regeringens spinmaskine fremgår, at der midt i forhandlingerne skulle sættes et angreb ind mod Venstre. Desuden ville spinfolkene arbejde på at få lokalvalgte ministre til at deltage i læsermøder. Herunder skulle arbejdes på at få Trine Bramsen til at deltage i et møde på Fyens Stiftstidende.

Men chefredaktøren tog altså teten for at brede debatten ud til ikke kun at være en samtale om det skæve Danmark, men også det skæve forhold mellem politikere og vælgere.

- Jeg diskuterer naturligvis også gerne den politiske adfærd og tilliden til os folkevalgte. Jeg forsøger selv at være både konstruktiv og inddragende i mit politiske virke. Derfor skal man også lede længe, hvis man vil finde angreb på politiske modstandere fra min side, skriver hun i et skriftlig svar på invitationen, der også kan ses på debatsiderne.

Midt i en travl torsdag med både oversvømmelser og indsats mod coronavirus havde hun få minutter til kort at kunne svare på dette spørgsmål:

Kan du forstå de fynske borgmestre og borgere, der er ved at være trætte af spin og procesdiskussioner, der forsinker reelle forhandlinger om udligningsreformen?

- Ja. Det er ikke kønt, når det kommer til at handle om spin og proces, og jeg foretrækker altid selv at gå efter bolden. Jeg håber, at vi nu får en hurtig aftale om udligningsreformen, fordi den er så afgørende for, hvilken velfærd fynboerne og andre kan få, siger Trine Bramsen.

Det bliver torsdag den 19, marts, at Trine Bramsen kommer til debatmøde hos Fyens Stiftstidende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce