Annonce
Udland

Mick Jagger: Jeg frygter hvor Trumps løgne fører os hen

Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix
På filmfestival kritiserer rocklegende ledere i USA og Storbritannien og roser unge klimaaktivister.

Den normalt apolitiske rockstjerne Mick Jagger har mistet tålmodigheden med USA's præsident, Donald Trump. Og han giver ikke meget for den britiske premierminister, Boris Johnson.

USA's præsident burde sætte standarden for en verden i bedre balance. I stedet river han miljø- og klimaaftaler, der skulle sikre fremtiden, i stykker, siger han.

Mick Jagger, der siden 1960'erne som forsanger i Rolling Stones har været en legende på den internationale musikscene, siger på et pressemøde i Venedig, at han "fuldstændig står bag" unge klimaaktivister.

Han var i Venedig lørdag, hvor filmen "The Burnt Orange Heresy" blev vist på filmfestivalen i byen. Han har en af hovedrollerne i filmen sammen med danske Claes Bang og Donald Sutherland.

Den 76-årige Jagger beklager det sprog, som bruges i politik. Også i hans eget land Storbritannien. Her har premierminister Johnson i denne uge blandt andet kaldt oppositionens leder en "klorkylling".

Han medgiver dog i samme åndedrag, at han som musiker "ikke altid" har været kendt for eksemplarisk opførsel.

- Men når man ser på det - nu i så mange lande, også mit eget i den forløbne uge, men især i USA - så er der en verden til forskel.

- Det har ikke noget med manerer at gøre, påpeger han. Men han frygter for "hvor al denne polarisering, frækhederne og løgnene vil føre os hen".

Men endnu mere bekymrende er det, at den smule miljø- og klimabeskyttelse, som allerede findes, nu fejes væk verden over.

- Vi er i en meget vanskelig situation lige for øjeblikket, særligt i USA, hvor al miljøkontrol, som var på plads - og som kun lige rakte - er blevet rullet tilbage af den nuværende regering så meget, at det nu er fejet helt væk, mener han.

Jagger glæder sig over, at unge er begyndt at protestere og nævner den unge svenske aktivist Greta Thunberg.

Trump trak i 2017 USA ud af FN's globale klimaaftale, der blev aftalt i Paris to år tidligere.

I forrige måned blev Johnson udpeget som britisk premierminister på et løfte om for enhver pris at få sit land ud af EU 31. oktober. Det har efterladt det politiske liv i Storbritannien i kaos.

/ritzau/AFP

Annonce
Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce