Annonce
Erhverv

Michelin-stjerner signalerer fornyelse

Restaurant Studios køkkenchef, Torsten Vilgaard, nr. to f.v., fejrer sin første stjerne med sit personale onsdag.

Den navnkundige guide er kommet mere op på beatet og har fravalgt det forudsigelige, mener redaktør.

Michelin-guiden er blevet hurtigere til at give stjerner til nye restauranter og har taget et skridt væk fra det konservative udgangspunkt.

Det konkluderer redaktøren for Den Danske Spiseguide, Bent Christensen, efter onsdagens stjernedrys.

- Det er positivt, at Michelin honorerer restauranter, der har haft et liv på mindre end seks måneder. Det betyder formodentligt, at de efterhånden lever i år 2014, hvor tingene går stærkere, end de gjorde før i tiden, siger han til Ritzau.

Redaktøren refererer til de tre nye stjernerestauranter, Clou, Marchal og Studio, som alle er åbnet inden for de seneste 18 måneder - Studio så sent som i oktober.

- Michelin har før i tiden sagt, at det helt klart var en styrke, hvis man viste vedholdende kvalitet over flere år. Men det har de fraveget her. Det er overraskende, men glædeligt, at de er blevet moderne, siger Bent Christensen.

Han mener også, at Michelins nye ståsted kan forklare, at Danmarks første Michelin-restaurant, Kong Hans Kælder, har mistet sin stjerne efter 31 år i guiden.

- De har haft den i mange år, og det er hæderværdigt, men de har ikke kunnet kæmpe sig til stjerne nummer to. Måske er det ikke længere nok at have vedvarende kvalitet over mange år, påpeger Bent Christensen.

- Niveauet på Kong Hans har været højt i mange herrens år, men det har været forudsigeligt, hvor der i de senere år har været en trend mod at gøre køkkenet lettere, mere moderne og mere teknisk inspireret, tilføjer han.

Han mener også, at restaurantens afgående chefkok, Thomas Rode Andersen, og hans begejstring for stenaldermad kan spille en rolle i forhold til den slukkede stjerne.

- Han er begyndt at markedsføre en anden form for gastronomi end den, Michelin står for. Det, tror jeg ikke, har bekommet dem vel. Samtidig forlader han stedet, og de to ting slået sammen kan have kostet stjernen, siger Bent Christensen.

Han må samtidig konstatere, at hverken Noma eller Geranium fik den tredje stjerne, han mener, de fortjener.

- Men det kan jo være, at de benytter lejligheden, når den nye guide for Norden udkommer næste år, til skrue op for stjernerne, så de kan sælge nogle flere guider. Michelin er trods alt en virksomhed, påpeger Bent Christensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce