Annonce
Kerteminde

Michael skal fjerne sin shelter: - Sagsbehandleren har set sig sur på os

Michael Frej Paulsen vil bare gerne nyde naturen. Foto: Jakob Ebbekær Andersen.
Michael Frej Paulsen og hans kone Louise har fået besked på at fjerne deres nye shelter, selvom den står på deres egen grund uden gene for nogen. De føler sig ramt af regelrytteri og vil bare gerne bruge naturen.

- Det var noget andet, hvis vi havde bygget en gokartbane i neon, siger Michael Frej Paulsen.

Men det har Michael Frej Paulsen og hans kone Louise ikke. De har bygget en ni kvadratmeter stor shelter på deres egen grund uden gene for nogen. En shelter Kerteminde Kommune nu har bedt dem om at fjerne.

- Vi havde købt alt materialet og bygget bundrammen, da vores nabo sagde, at vi måske skulle søge om tilladelse, for det skulle han, da han byggede et brændeskur for nogle år siden. Det gjorde vi så, og vi får at vide dagen før, vi har inviteret familie og venner, at vi nok ikke skal regne med at få tilladelse. Men vi bygger den alligevel, fordi vi har købt det hele og er i gang, siger Michael Frej Paulsen.

Derfor er Michael Frej Paulsen heller ikke sur eller overrasket over, at de en måned senere modtager en mail fra Kerteminde Kommune, der beder dem om at fjerne shelteren. Men så stopper forståelsen også.

Annonce

Vi foreslår også, at vi kunne plante træer rundt om shelteren, så man ikke kan se den, men det siger hun, at det må man ikke. Men jeg har snakket med godsejeren, Rudolf Iuel, der ejer skoven, og han siger, at man gerne må plante træer, men bare ikke en skov. Hun finder på argumenter bare for at finde dem.

Michael Frej Paulsen, beboer på Siribiensvej 260

- Hun finder på argumenter

For Michael Frej Paulsen er villig til at finde en løsning på problematikken. Men det synes han ikke, at sagsbehandleren er.

- Man kan få den type, der siger "okay, lad os kigge på, hvor ligger den og hvordan og hvorledes", og så kan man få den type, der sidder i telefonen og forholder sig strengt til loven. Vi har spurgt, om hun ikke vil komme herud, så vi kan snakke om det, for det er noget nemmere, men det har hun ikke tid til. Men hun har åbenbart haft tid til at køre herud og tage billeder af shelteren og vedhæfte dem i den mail, vi har modtaget. Vi er ikke blevet mødt af en, der er løsningsorienteret.

Michael Frej Paulsen foreslår, at shelteren kan rykkes op bag deres hus, så man ikke kan se den fra vejen.

- Men det må vi ikke, siger hun, for der skal være frit udsyn fra vejen til skoven og omvendt. Det vil shelteren forhindre. Men strækningen er nok 300 meter, og det tager ét sekund at køre forbi shelteren - på en vej som kun naboen bruger. Han har selv været lidt med til at bygge den.

- Vi foreslår også, at vi kunne plante træer rundt om shelteren, så man ikke kan se den, men det siger hun, at det må man ikke. Men jeg har snakket med godsejeren, Rudolf Iuel, der ejer skoven, og han siger, at man gerne må plante træer, men bare ikke en skov. Hun finder på argumenter bare for at finde dem.

- Jeg er ikke et menneske

Sagsbehandleren foreslår, at shelteren kan gøres offentlig, så andre kan benytte sig af den. Det ansøger Michael og Louise derfor om, og de bliver godt modtaget hos konceptet bookenshelter.dk, som synes, det er en god idé.

- Men vi får en afvisning af sagsbehandleren. Argumenterne er, at shelteren er placeret i kystnærhedszonen og i sårbart landskabsområde. Det skal der tages særligt hensyn til. Hun nedstemmer altså sit eget forslag.

- Louise har også haft ringet til hende og spurgt, om hun som menneske ikke kan se det dejlige i at have en shelter, der ligger der. "Jeg er ikke et menneske", svarede hun. Vores indtryk er, at hun har set sig sur på os, fordi vi byggede shelteren i første omgang.

- Hvorfor skal det være så svært?

"Jeg er ikke et menneske"-kommentaren hentyder til, at sagsbehandleren følger loven til punkt og prikke.

- Vi er ramt af regelrytteri, siger Michael Frej Paulsen.

- Vi vil bare gerne bruge området omkring søen, og vi er ikke indrettet sådan, at man har dit og mit. Alle må bruge shelteren, hvis de har lyst, og folk synes jo bare, at det er herligt, at vi har bygget en shelter. Vi har noget land, men vi må ikke bruge det.

Louise Frej Paulsen synes, at det er skørt, at det skal være så svært at få lov at være ude i naturen.

- I en verden, hvor vi bliver fortalt, at vi sidder for meget foran skærmen og på de sociale medier, er det så svært at få lov til at beholde noget, der bidrager til, at man bruger den skønne natur. Det synes jeg er underligt.

Michael Frej Paulsen har nu anmodet om at gøre shelteren til et brænde-fiskeskur.

- Det er ikke et argument bare at have en shelter. Der skal være en anvendelsesmulighed, og hvis jeg sætter en låge for, kan det hedde et brænde- eller fiskeskur. Så det har jeg anmodet om. Forhåbentligt har jeg en bedre sag nu.

Avisen har uden held forsøgt at få fat i sagsbehandleren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Slut med togdrift om søndagen

1995 Ritt Bjerregaard har i hvert fald lært én ting af sin sag med lejligheden på Vesterbro i København: Prisen for at fastholde nogle principper kan blive for stor. Derfor valgte hun i går at meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun giver afkald på 166.000 kroner årligt i ministerpension oven i de godt 1,2 millioner lavt beskattede kroner, som hun får som EU-kommissær. Til Fyens Stiftstidende siger Ritt Bjerregaard, at hun dybest set er modstander af, at man skal rette sig efter tilfældige stemninger, eller hvad der tidligere har været praksis. Når jeg gav affald på pensionen, var det fordi, at situationen efterhånden var blevet så hysterisk, at den skyggede for alt det, jeg skulle lave som kommissær. 1970 Det er radioens udsendelser, der trods alt vinder i konkurrencen om lytter/seernes bevågenhed, måske fordi radiolytning er lettere at kombinere med andre gøremål. Sådan lyder konklusionen af en lytter- og seerundersøgelse, som Danmarks Radio har offentliggjort. Undersøgelsen viser blandt andet, at lytterne uhyre sjældent lukker for en radioudsendelse, fordi de finder den kedelig, Det gør derimod en del seere. Tv har dog stadig meget store seertal. Over to millioner mennesker ser aftenens første tv-avis, hvorimod den sene udgaves seertal er meget afhængig af, hvilken udsendelse, der ligger umiddelbart forud. Hvis det er et populært program, er der mange, der også ser tv-avisen bagefter. 1945 Den længe ventede nedskæring af statsbanetrafikken bliver nu til alvor. I går aftes udsendte statsbanerne meddelelse om, at nedskæringen skal træde i kraft den 1. februar, og at den reducerer toggangen til 20 procent af den normale trafik før krigen. Den almindelige regel for hverdagstrafikken bliver, at der kører et tog om morgenen og et om aftenen, og om søndagen vil der slet ikke køre damptog. Forbindelsen mellem landsdelene bliver efter den nye køreplan meget vanskelig, idet der kun bliver én forbindelse daglig i hver retning – og om søndagen kan man overhovedet ikke rejse. Færgebilletterne til Storebæltsoverfarten genindføres fra 1. februar og udleveres kun i begrænset omfang.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce