Annonce
Debat

MF'erne har fået for god tid til at blande sig i sager, de ikke skal blande sig i

Folketinget har fået færre opgaver, men har opretholdt det højst mulige antal medlemmer. Det stemmer ikke med den logik, som lovgiverne ellers benytter, når der skal spares eller omlægges i det offentlige.

I takt med, at mere lovgivning er flyttet til EU, landets kommuner er blevet større og og flere institutioner har fået selvstændige bestyrelser, er der mindre at lave for folketingsmedlemmerne. Det betyder ikke, at jeg mener, at folketingsmedlemmerne driver den af, men at de inddrager flere sideaktiviteter, der ikke alle er lige meningsfulde for lovgivningsarbejdet.

Flere medlemmer leder med lys og lygte efter enkeltsager, som de kan profilere sig på. De går ofte ind i sager i kommuner eller regioner, selv om det ikke har noget med deres ansvarsområde at gøre. Det betyder, at Folketinget æder sig ind på det ellers af samme landspolitikere højtbesungne udlagte selvstyre. Tænk på alle de § 20 spørgsmål til ministrene, som kan give lokal profilering, men næppe styrker kvaliteten i lovgivningsarbejdet.

Det såkaldte kommunale selvstyre er de senere år underlagt en uhørt grad af styring og kontrol. I kommunernes stillingsopgørelser er den eneste gruppe i stor vækst de ”djøffere”, som skal betjene staten med tal og redegørelser over den kontrol og styring, som Folketinget har besluttet. Samtidig er antallet af ansatte til borgernes pasning, omsorg og undervisning i tilbagegang.

Hvorfor bruger folketingsmedlemmerne så meget energi på styring og kontrol og så lidt reel energi og interesse for velfærd og undervisning helt ude ved borgerne? På mit eget område, folkeskolen, skulle reformen fra 2013 partout gennemtrumfes uden brug af relevant skoleforskning og erfaringer fra skolehverdagen. Hvorfor tog folketingsmedlemmerne ikke en folkelig debat, og hvorfor viste de ikke nogen interesse for folkeskolens udvikling? Måske fordi ingen efterspurgte en folkeskolereform.

Resultatet blev da også mest en styringsreform med lang skoledag, flere undervisningstimer og færre lærere. Nu foretages der en langsom tilbagerulning af reformen, så spildet af kostbare undervisningsressourcer bliver tydeligt med stor usikkerhed for elever, forældre og ansatte til følge.

Folketinget har 28 stående udvalg, og der arbejdes stadig efter en gammel formel, der af nogle medlemmer karakteriseres som ”beskæftigelsesterapi”.

Står der i Grundloven, at der skal være 179 folketingsmedlemmer? Nej, Grundloven definerer Folketinget som ”én forsamling bestående af højst 179 medlemmer”, og en ændring kræver blot et normalt flertal i folketingssalen. Men hvor mange folketingsmedlemmer skal der så være, så det passer til nutiden?

Et godt udgangspunkt er grundlovsfædrene, som fastlagde det nødvendige antal folketingsmedlemmer til 101! Så mon ikke 101 folketingsmedlemmer med nutidens kommunikationsmidler kan dække landet fra Gedser til Skagen, når det kunne lade sig gøre i 1800-tallet? Og mon ikke et område som f.eks. Fyns storkreds, der nu har valgt 18 folketingsmedlemmer, kan klare sig med ti?

Ansvaret for at vælge folketingsmedlemmer påhviler vælgerne, så det ikke alene bliver en klasse af bestemte akademikere fra Aarhus og Københavnsområdet, der dominerer i folketingssalen. Det lyder enkelt med færre folketingsmedlemmer til færre opgaver, men det er formentlig uhyre svært at se sig selv som overflødig. Et ligebehandlingsprincip kunne være, at ligesom Folketinget behandler andre i det offentlige, skal det behandle sig selv.

Annonce
Niels Munkholm Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce