Annonce
Udland

Mexico godkender som det første land ny frihandelsaftale

Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Et stort flertal i Mexico har godkendt en ny frihandelsaftale med USA og Canada. Præsidenten roser aftalen.

Mexico har onsdag godkendt en ny frihandelsaftale med USA og Canada.

Dermed er Mexico det første af de tre lande til at godkende aftalen, som skal erstatte den nuværende nordamerikanske frihandelsaftale, Nafta, fra 1994.

Senatet i Mexico godkendte den nye aftale med 114 stemmer for og fire imod. Tre undlod at stemme.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

- Senatets beslutning vil hjælpe med at give Mexico en stærk position i den nuværende internationale konjunktur, siger Senatets præsident, Marti Batres.

Ifølge den mexicanske præsident, Andrés Manuel López Obrador, betyder den nye frihandelsaftale "udenlandske investeringer i Mexico, beskæftigelse i Mexico og handelsgarantier".

Aftalen, der har fået navnet USA-Mexico-Canada-Aftalen (USMCA), erstatter Nafta.

Den nye handelsaftale blev underskrevet 30. november sidste år forud for et G20-topmøde.

Dengang betegnede USA's præsident, Donald Trump, aftalen som en "eksemplarisk aftale, der for evigt ændrer handelslandskabet".

Omvendt har han kaldt Nafta for "en dårlig aftale" for USA.

Underskrivelsen af aftalen i november var først og fremmest symbolsk, da den skal godkendes i de tre landes respektive parlamenter.

Der var dog næppe nogen tvivl om, at Mexico ville godkende den nye aftale, skriver nyhedsbureauet AFP.

USMCA ligner således Nafta på mange punkter, og i løbet af de sidste 25 år har Nafta bidraget til at gøre Mexico til et stort eksportland.

Næste træk er nu op til Canada og især USA.

Trump lykønskede onsdag Mexico med godkendelsen og opfordrede amerikanske lovgivere til at følge trop.

- Tillykke til præsident López Obrador. Mexico godkendte i dag USMCA med et overvældende flertal. Nu er det på tide, at Kongressen gør det samme, skriver Trump på Twitter.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, skal efter planen besøge Donald Trump og amerikanske kongresledere torsdag. Det sker blandt andet for at presse på for en godkendelse af USMCA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce