Annonce
Udland

Mexico giver asyl til Bolivias ekspræsident Evo Morales

Aizar Raldes/Ritzau Scanpix
Mexico vil bede Bolivia lade Evo Morales rejse til Mexico, hvor han har fået asyl, siger udenrigsminister.

Mexico har givet asyl til Bolivias tidligere præsident Evo Morales, der trådte tilbage søndag.

Det siger Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard, mandag.

- For nogle minutter siden modtog jeg en telefonopringning fra præsident Evo Morales, der mundtligt og formelt anmodede om politisk asyl i vort land, siger Ebrard på en pressekonference.

- Indenrigsminister Olga Sanchez Cordero tog den beslutning at give ham asyl.

Morales måtte søndag træde tilbage fra præsidentposten i Bolivia.

Landet har været præget af store demonstrationer mod påstået valgsvindel efter præsidentvalget i oktober.

Ifølge de officielle resultater vandt Morales valget. Men en rapport fra Organisationen for Amerikanske Stater (OAS) konkluderede efterfølgende, at der havde været store uregelmæssigheder ved valget.

Store dele af politiet havde vendt ham ryggen, og søndag eftermiddag dansk tid lød der en opfordring fra Bolivias hærchef, Williams Kalima, til præsidenten om at gå af.

En presset Morales meddelte sin afgang i en tale til nationen på tv søndag aften.

- Vi vil omgående gå videre og informere Bolivias udenrigsministerium om, at ifølge folkeretten skal ministeriet tilbyde at føre ham sikkert ud (af landet, red.), siger Ebrard til journalister.

Mandag var der fortsat demonstrationer i flere byer i Bolivia. Flere steder stødte tilhængere og modstandere af Morales sammen.

I befolkningen og i medierne hersker der usikkerhed om, hvor Morales befinder sig. Flere rygter gik mandag på, at han allerede havde forladt landet.

Tirsdag aften dansk tid samles OAS til hasteindkaldt møde i Washington for at drøfte situationen i Bolivia.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce