Annonce
Udland

Mexico City erklærer undtagelsestilstand over vold mod kvinder

Bernardo Montoya/Ritzau Scanpix
Borgmester i Mexico City Claudia Sheinbaum vil oprette et offentligt register over dømte sexforbrydere.

Der er erklæret undtagelsestilstand i Mexico City som følge af vold mod kvinder.

Det siger byens borgmester, Claudia Sheinbaum, torsdag.

Hun håber, at et så radikalt skridt vil gøre problemet mere synligt.

- Alle i denne by er nødt til at sige stop, skriver hun i en erklæring ifølge nyhedsbureauet dpa.

Som en del af kampagnen vil Claudia Sheinbaum fremlægge et lovforslag om at oprette et offentligt register over dømte sexforbrydere.

Ifølge officielle tal blev flere end 150 kvinder dræbt i Mexico City i løbet af årets første ni måneder. 40 af disse blev dræbt, alene fordi de var kvinder, oplyser myndighederne.

Frem til slutningen af september havde der desuden været 527 alarmopkald om voldtægt.

Mellem oktober 2018 og oktober 2019 er antallet af voldtægtsforsøg steget med ti procent. Dette skyldes dog også, at byen har ansat flere kvindelige advokater til at rådgive kvinder og støtte dem i at anlægge sag an mod deres overfaldsmænd, oplyser Sheinbaum.

Den 57-årige miljøforsker overtog borgmesterposten i Mexico City for næsten et år siden som den første kvinde nogensinde.

Med omkring ni millioner indbyggere i byområdet og flere end 20 millioner i hele hovedstadsområdet er den mexicanske hovedstad en af verdens største byer.

Siden 2015 har 18 andre byråd på tværs af Mexico erklæret en lignende undtagelsestilstand som følge af den omfattende vold mod kvinder.

Tilbage i august gik hundredvis af kvinder på gaden i Mexico City indhyllet i lyserød spraymaling og glimmer.

Her protesterede de mod politiet i Mexico, som i løbet af de seneste måneder er blevet anklaget for en række voldtægter og seksuelle overgreb mod kvinder i landet.

Blandt andet har en domstol i Mexico City indledt en sag mod en politibetjent, der anklages for at have voldtaget en 16-årig pige på et museum i byen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

I en anden sag har en 17-årig pige anklaget fire betjente for at have voldtaget hende i en politibil.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce