Annonce
Sydfyn

Mette Frederiksen i Svendborg: Lovede ikke guld og grønne skove

Flere af tilhørerne til debatterierne i Kammeratiet skulle efter mødet lige have et billede med den måske kommende statsminister. Foto: Katrine Becher Damkjær
Tirsdag aften lagde Mette Frederiksen vejen forbi Kammerateriet i Svendborg for at debattere velfærd. Lidt over 100 mødte op til arrangementet, for at lytte til, hvad den måske kommende statsminister havde at byde på.

Svendborg: - Hun lover ikke guld og grønne skove.

Sådan var Dennis Andersen og flere andre gæsters dom over tirsdag aftens møde med statsministerkandidat Mette Frederiksen, der lagde vejen forbi avisens debatarrangement i Kammerateriet på Frederiksøen i Svendborg.

Selvom Mette Frederiksen også flere gange selv pointerede, at:

- Jeg sidder ikke og påstår, at hvis jeg vinder, kan jeg lave det hele om.

Så turde hun dog godt love en enkelt ting på mødet: Regionerne består, hvis hun får statsministerkontoret. Et svar, som spørger Ole Jørgensen søgte, som følge af en snak om decentralisering, som tydeligvis var et af Mette Frederiksens favoritemner.

I forlængelse af det kom også spørgsmålet om Socialdemokratiets nye udspil om såkaldte uddannelsesstationer, hvor de vil oprette seks ud af ti uddannelsespladser uden for storbyerne. Her tænker de særligt på pædagoger, sygeplejersker, lærer og socialrådgivere. Spørgsmålet er bare, om Svendborg og øerne er på tegnebrættet i den sammenhæng?

- Alt, hvad vi gør i år, er selvfølgelig med afsæt i Svendborg, jokede Mette Frederiksen som svar på spørgsmålet, hvorefter hele salen måtte le med.

- Nej, sagen er jo, at vi gerne vil sikre udvikling i hele landet. Fyn er godt eksempel på, at man ikke bare skal tænke Fyn som Odense. Og Nyborg Sygehus er et godt eksempel på centralisering, men at der er behov for en matrikel i en by som Nyborg, svarede Mette Frederiksen uden at give svar på, hvorvidt Svendborg kan se frem til nye uddannelsespladser.

Annonce
Mette Frederiksen var til debatmøde på Kammerateriet i Svendborg tirsdag aften, hvor temaet var velfærd. Mange af gæsterne fandt den måske kommende statsminister meget ærlig i de ting, hun sagde ved arrangementet. Foto: Katrine Becher Damkjær

Støtte ikke frie skoler og minimumsnormeringer

Lidt over 100 deltagere var med til arrangementet, hvor temaet var velfærd. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen var inviteret, men nåede ikke at lægge vejen forbi.

Men velfærdstemaet synes at interessere de, der var kommet for at lytte til spidskandidaten.

- Nu når du promoverer dig som børnenes statsminister, hvorfor går du så ikke ind for minimumsnormeringer, lød et spørgsmål fra tilhører Camilla Eriksen.

- Jeg er tilhænger af flere hænder, men jeg tror ikke at en form, som minimumsnormeringer er, er den bedste måde at løse det på, svarede Mette Frederiksen blandt andet og gled over i en snak om, at man bør fjerne de mange konsulenter, som i højere grad er ansat rundt omkring til at kontrollere alting, og i stedet bruge pengene på varme hænder.

Sara Jørgensen var også dukket op og ytrede stor bekymring omkring psykiatrien, hvor Mette konstaterede, at det er en tidligere indsats, der er behov for og en ændring i samfundsstrukturen.

- For der er jo en grund til, at så mange ikke trives, svarede hun blandt andet.

Ordstyrer og chefredaktør på Fyns Amts Avis Rikke Bekker måtte da også spørge ind til, hvordan de ovenstående emner kunne passe ind med partiets forslag om at skære støtten ned til de frie skoler.

- Nu snakker du om varme hænder og gang i uddannelserne og decentralisering. Hvordan hænger det sammen med, at I nu vil skære ned på de frie skoler.

- Der har været besparelser på folkeskolerne, og samtidig giver vi flere penge til de private og frie skoler, det mener jeg ikke er rigtig, svarede Mette Frederiksen kort, og sprang hurtigt videre til et spørgsmål fra publikum om klima.

Er S i sit sande jeg?

Mette Frederiksen var så modig at indlede hele arrangementet med at sige:

- Jeg glæder mig til en stund, hvor vi kan gå mere i dybden og svare ærligt, og hvor I kan komme med det ris og ros i må have.

Og ærlig var også en spørger, der såede tvivl om partiets retning.

- Vi er mange, der gerne vil stemme socialdemokratisk, men ikke kan på grund af paradigmeskiftet og stramninger på flygtningeområdet. Socialdemokratiet har været et parti for de svageste. Hvornår genfinder socialdemokratiet sit sande jeg?

Mette Frederiksen kunne ikke svare kort på det spørgsmål, men svarede blandt andet:

- Hvad er det sande jeg? Hvad vil det sige at være humanist? Dalai Lama har engang sagt, at flygtninge er noget, man er midlertidigt velvidende, at man skal hjem og genopbygge sit land. Vi har en stor forpligtelse til, at integration skal virke og det gør den ikke lige nu. Jeg vil gerne have et helt nyt flygtningesystem, konkluderede hun.

Flere gæster konstaterede dog ved arrangementets afslutning, at de de 45 minutter tirsdag aften havde mødt en ærlig Mette.

- Tit i forbindelse med valg, bliver der lovet det ene og det andet. Men Mette gav ingen løfter. Hun var meget ærligt. På den måde får vi heller ingen falske forventninger, var konklusionen hos 55-årige Eva Høeg.

Mette Frederiksen kunne ved debatarrangement i Kammerateriet i Svendborg tirsdag aften fortælle, at hun ikke ser regionerne nedlagt, som ellers har været på tale under valgkampen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce