x
Annonce
Danmark

Mette Frederiksen forventer langt tovtrækkeri om EU-budget

Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
Statsministeren tror ikke, det bliver muligt for EU-landene at enes om rammerne for EU-budgettet i denne uge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer ikke, at der i denne uge lander en aftale om EU's budget fra 2021 til og med 2027.

Annonce

Det siger hun tirsdag eftermiddag før et møde i Europaudvalget i Folketinget.

- Først og fremmest tror jeg ikke på, at der er en aftale i løbet af denne uge. Dér tror jeg simpelthen, at vi er for langt fra hinanden.

- Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg opfatter selv det her mere som et midtvejsmøde, siger hun.

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag i Bruxelles for at drøfte EU-budgettet.

Danmark er gået sammen med Østrig, Sverige og Holland om at stå fast på, at man fortsat vil bidrage med 1,00 procent af bruttonationalindkomsten, bni, til budgettet.

Bni kan beskrives som et mål af et lands velstand.

Desuden ønsker Danmark en fortsat rabat på en milliard kroner om året.

Også stormagten Tyskland ønsker et stramt EU-budget, men har signaleret større kompromisvilje på det seneste. Landet overtager til sommer det roterende formandskab.

- Vi står i mine øjne et ret godt sted, fordi vi står i det her tætte samarbejde med tre andre europæiske lande, og i øvrigt også med nogle, synes jeg, ret gode meldinger fra Tysklands side.

- Men man skal ikke tage fejl af, at der er flere lande i EU, der gerne vil have et større budget, end der er lande, der ønsker et restriktivt budget, siger Mette Frederiksen.

EU-Kommissionen har spillet ud med, at EU-budgettet skal være 1,11 procent af bni.

Europa-Parlamentet er gået endnu længere ved at foreslå, at landene skal bidrage med 1,30 procent af bni.

I december sidste år foreslog det daværende finske EU-formandskab, at EU-budgettet skal være 1,07 procent af bni.

Det sidste forslag vil i givet fald betyde en stigning i bidraget på omkring fem milliarder kroner årligt for Danmark i forhold til den nuværende budgetperiode.

S-regeringen har et bredt flertal i Folketinget bag sig i forsøget på at holde EU-budgettet stramt.

- Hvis man vil Europa det godt, synes jeg faktisk, at man skal stå for en budgetrestriktiv linje i stedet for bare at bruge en masse flere penge.

- Og så bruge energien på at løse de problemer, der er i Europa, for eksempel med de ydre grænser, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Link til artikel fra avisen.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce