Annonce
Indland

Mette Frederiksen: DF skal ikke redde os efter valget

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen tager det afslappet, at Dansk Folkeparti stiller betingelser for fremtidigt samarbejde.

S-formand Mette Frederiksens manøvremuligheder efter folketingsvalget blev snævret en smule ind tirsdag, efter at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, strammede kravene for at bakke hende op som statsminister.

Han vil kun lægge mandater til en S-ledet regering, hvis det sker i en borgerligt tonet konstellation med Venstre og Dansk Folkeparti.

Det får dog ikke Frederiksen til at vakle eller ændre kurs, understreger hun onsdag på et vælgermøde i Aabenraa arrangeret af JydskeVestkysten.

- Den sidste uges tid har handlet om bogstavleg efter valg, som endnu ikke er holdt.

- Jeg står ved udlændingepolitikken, og det brede flertal bag udlændingepolitikken står fast efter valget. Det forventer jeg også, at Dansk Folkeparti gør.

- Der er ikke nogen, der skal redde os efter et valg. De partier, som står bag udlændingepolitikken, vil også gøre det efter et valg, siger Mette Frederiksen.

Hendes modstander i duellen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), tror dog ikke på, at Mette Frederiksen undgår at måtte rykke sig på det punkt, hvis hun skal være statsminister.

- Hun bliver mødt af ultimative krav, og selvfølgelig må hun give sig.

- Når det kommer til prisen for at være statsminister, så må man tage farve af de partier, som skal gøre en til statsminister. Trust me, I know.

- Og du er jo allerede i gang. I går fremlagde I et udspil, hvor I sætter skatterne op for at bruge flere penge på velfærd, siger Lars Løkke Rasmussen i debatten.

Mette Frederiksen erkender, at hun skal lytte til de partier, der skal danne parlamentarisk flertal for den S-regering, hun ønsker.

- Jeg tager ingen mandater for givet. Men uanset hvad, så tror jeg, at I vil give mandat til, at den nuværende udlændingepolitik skal videreføres. Det skal et mindretal ikke ændre på efter folketingsvalget.

- Men der er områder, hvor vi tænker os om. Eksempelvis, når det gælder børnene på Sjælsmark, siger Socialdemokratiets formand.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce