Annonce
Danmark

Mette F. vil have rabat og fastholde EU-bidrag på en procent

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Statsministeren holder fast i udtalelse om, at EU-budgettet er "gak". Hun vil fastholde dansk rabat og bidrag.

Danmark skal både gå efter at få en rabat i EU-budgettet og holde bidraget til budgettet nede på 1,00 procent af bni, som det er tilfældet nu.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag, efter at hun har holdt tale ved Europakonferencen i København, som bliver afholdt af Tænketanken Europa.

På det seneste har der i offentligheden ellers været indtryk af, at regeringen prioriterede rabatten over procentsatsen i budgettet, selv om det kan vise sig at blive dyrere for Danmark.

- Det skal ikke forstås sådan, og vi forhandler det lige nu med Folketingets partier, siger statsministeren.

- Jeg håber selvfølgelig, at vi ender med at have et klart dansk mandat om en budgetrestriktiv linje. Det regner jeg også med, at vi får på plads, siger hun.

EU-Kommissionen foreslog oprindeligt, at bidraget til EU-budgettet skulle stige til 1,11 procent af bni, der kan beskrives som et mål for et lands velstand.

Det sker også som en følge af, at Storbritannien forlader EU med udgangen af januar.

- Det synes jeg er en forkert måde at prioritere på, og hvis vi kigger herhjemme, vil det jo tage en meget stor del af vores råderum.

- Det vil sige, at vi skal lave store besparelser på vores eget velfærdssamfund for at få et højere EU-budget.

- Det mener jeg ikke er den rigtige vej at gå for Europa, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Mette Frederiksen er det svært at forstå, at EU-budgettet skal stige, når EU bliver reduceret fra 28 til 27 lande med briternes farvel.

Hun holder fast i sin udtalelse fra sidste år om, at EU-budgettet er "gak", og at der kan spares.

- Vi har sagt fra dansk side, at der kan skæres ned på administrationsudgifterne. Og når der bliver et land mindre, må det være muligt at bruge færre penge, siger statsministeren.

Mette Frederiksen mener i øvrigt, at Danmark trods Storbritanniens farvel skal holde fast i en tæt relation til briterne, som gennem mange år har været en nær samarbejdspartner, blandt andet på fiskeriområdet.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce