Annonce
Indland

Mette F. vil have plan for hvor velfærdsuddannelser skal ligge

Centraliseringen er løbet løbsk, siger S-formanden. Hun vil flytte velfærdsuddannelser fra de største byer.

Formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, mener, at centraliseringen har taget overhånd.

Det siger hun i en direkte duel med Venstre-formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen i Aabenraa.

- Centraliseringen har fået lov til at tage over. Der er blevet længere til rådhuset, og der er færre uddannelsesinstitutioner som følge af den meget kraftige centraliseringsbølge. Den har også ført noget godt med sig, men den har fået lov at tage for meget over, siger Mette Frederiksen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at Mette Frederiksen placerer ansvaret urimeligt hos Venstre. Han står "100 procent på mål" for kommunalreformen fra 2005, hvor Løkke var indenrigs- og sundhedsminister.

- Socialdemokratiet stemte for, at vi oprettede 98 kommuner. Det er fint nok at have nogle slagord, men jeg kan ikke komme i tanke om ét eneste decentraliseringsforslag, som Venstre har stemt imod, siger Lars Løkke Rasmussen.

Mette Frederiksen vil have en plan for, hvor de såkaldte uddannelser til eksempelvis lærer, pædagog og sygeplejerske uden for de største byer. Hun foreslår at omkring 60 procent af de såkaldte velfærdsuddannelser skal rykkes.

- Vil du være med, spørger hun Lars Løkke Rasmussen, som er positivt stemt. Han vil dog have en konkret plan for, hvor de skal ligge.

- Jeg vil meget gerne være med til at kigge på det, men det skal da være mere konkret, svarer Lars Løkke Rasmussen, som mener, at hele valgkampen går ud på at "skose kommunalreformen".

- Alle de tiltag vi har taget for at rette op på de balancer, der er vi startet med at møde modstand, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Da vi foreslog at flytte statslige arbejdspladser ud, mødte vi modstand. Det gjorde vi også, da vi foreslog en landbrugspakke, og da vi foreslog at liberalisere planloven, siger han.

Onsdagens duel foregik i forsamlingshuset Folkehjem i Aabenraa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce