Annonce
Danmark

Mette F. efter Merkel-besøg: Jeg vil kæmpe for grænsekontrol

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Der er både enighed og uenighed mellem Danmark og Tyskland i forhold til grænsekontrol, siger statsministeren.

Danmark og Tyskland ser ikke nødvendigvis ens på alt om grænsekontrol. Men derfor kan man godt samarbejde på området alligevel.

Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun torsdag har været på officielt besøg hos Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Ved et møde med dansk presse i nærheden af rigsdagsbygningen i Berlin slår statsministeren fast, at hun vil holde fast i den grænsekontrol, som Danmark siden januar 2016 har haft ved grænsen til Tyskland.

- Det er vigtigt for mig allerede nu at få sagt, at det at have en grænsekontrol, det kommer jeg til at kæmpe for. Og det synes jeg er rigtig vigtigt set med danske briller, siger Mette Frederiksen.

Danmark indførte en midlertidig grænsekontrol, som siden er blevet forlænget flere gange, i kølvandet på den store migrationsstrøm i 2015, hvor mange flygtninge kom op gennem Europa.

Udgangspunktet for Schengen-samarbejdet er, at der som udgangspunkt ikke skal være grænsekontrol mellem de lande, der deltager i samarbejdet.

Mette Frederiksen fortæller, at hun og Angela Merkel er enige om, at en såkaldt smart grænsekontrol kan være nødvendig nogle steder i Europa.

Det kunne være en såkaldt baglandskontrol, som også blev nævnt på torsdagens pressemøde med de to regeringsledere.

- Jeg har ikke selv noget problem med at vise pas, når jeg kommer til et andet land, men grænsekontrol kan være mange ting.

- Automatiske nummerpladeskannere er ét eksempel, og vi har også lavet paskontrollen i lufthavnen i Kastrup om i forhold til tidligere, siger statsministeren.

Hun nævner som eksempel, at man måske kunne trække grænsekontrollen i Sønderjylland nogle kilometer op i landet for at få fat i dem, man gerne vil have fat på.

Mette Frederiksen og Angela Merkel ser mere ens på tingene, når det handler om den ydre grænsekontrol, fortæller statsministeren.

- I forhold til de ydre grænser tror jeg, at vi er helt enige. Dér har vi behov for at forstærke den ydre grænse ved at fortsætte det gode arbejde, der er sat i gang de seneste år, både med Frontex (EU's grænse- og kystagentur, red.) og mod øst og syd for at forstærke grænsen, siger statsministeren.

Besøget hos Angela Merkel er Mette Frederiksens første officielle udlandsbesøg, efter at hun i juni blev statsminister.

Hun benyttede i øvrigt besøget til at invitere forbundskansleren på besøg i Danmark næste år. Det vil ske ved 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

Angela Merkel har takket ja til invitationen fra statsministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce