Annonce
Indland

Mette F. afventer ombudsmandens næste Eritrea-træk

Mette Frederiksen, da hun torsdag morgen ankom til samråd om Eritrearapporten på Christiansborg.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) vil nu afvente, om Folketingets Ombudsmand vil gå ind i Eritrea-sagen.

- Jeg afventer, hvad ombudsmanden foretager sig.

Sådan lyder det fra justitsminister Mette Frederiksen forud for et samråd i Folketinget om den såkaldte Eritrea-sag torsdag morgen.

Det sker efter, at Udlændingestyrelsen tidligere på ugen har afleveret to redegørelser om to forskellige dele i Eritrea-affæren til Justitsministeriet - både den massive kritik af selve rapporten, men også om styrelsens infight med to ansatte, der var rapportens oprindelige hovedforfattere.

- Styrelsen har svaret på den faglige kritik, der har været af den del af Eritrea-rapporten, der har været rejst kritik af fra kilder og andre. Den del indgår ikke længere som del af det grundlag, hvorpå man tildeler asyl, siger ministeren.

Det sker med henvisning til Udlændingestyrelsens kursskift, hvad angår tildeling af asyl til folk, der er flygtet fra Eritreas særegne militærtjeneste eller udrejst illegalt af landet.

I Eritrea-rapportens umiddelbare kølvand mente Udlændingestyrelsen ikke, at flugt fra militærtjenesten i sig selv skulle udgøre krav på beskyttelse, men det er så alligevel blevet udgangspunktet nu.

Spørgsmålet er nu, hvad Folketingets Ombudsmand har tænkt sig at gøre. Han har tidligere tilkendegivet, at han overvejer at gå ind i sagen af egen kraft for at finde ud af, hvordan Udlændingestyrelsens stærkt omdiskuterede rapport blev udarbejdet.

- Jeg ved, at ombudsmanden overvejer hans videre stilling til sagen. Folketingsmedlemmer er i den privilegerede situation, at de kan håbe på noget, ombudsmanden gør. Det kan jeg ikke som minister, så jeg afventer, hvad han foretager sig, lyder det fra Mette Frederiksen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce