Annonce
Indland

Mette F. ønsker at beskytte vidner mod de kriminelle

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ønsker bedre beskyttelse for vidner.

Personer, der tør tage kampen op mod de kriminelle, skal have bedre beskyttelse, mener S-formanden.

Hvis personer eller erhvervsdrivende siger fra over for bander, der kræver beskyttelsespenge eller kommer med trusler, så skal de personer have hjælp.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i grundlovstalen i Dianalund.

- Vi skal passe på de få privatpersoner og erhvervsdrivende, der tør at tage kampen op mod de kriminelle, siger Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet foreslår en vidnepakke, som skal være en pakke oven i regeringens bandepakke "Bander bag tremmer". Den står regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bag.

S-formanden har selv talt med tre tatovører fra Odense, som har været udsat for trusler af banden Black Army, der kommer fra Odense.

Det er mennesker, som de tre tatovører, der vidner mod kriminelle, som Mette Frederiksen ønsker at beskytte endnu mere.

- Jeg vil gerne bruge grundlovsdag i år på at tale vidnernes sag. Når der er organiserede kriminelle i Danmark, så skal vi slå hårdt ned på dem.

- Men vi skal passe på de få privatpersoner og de få erhvervsdrivende, der tør tage kampen op.

- Så jeg håber på politisk opbakning, så vi kan sige til dem, der tør tage kampen op mod bander og rockere, at vi passer på jer, siger Mette Frederiksen.

Vidnepakken indeholder blandt andet psykologbistand, tilbud om bistandsadvokat, vidnebeskyttelse med overfaldsalarm, patruljering ved bopæl, særlig adressebeskyttelse og PET's vidnebeskyttelsesprogram.

Partiet foreslår desuden vidneforklaring via videolink. Det skal forhindre, at ofre mødes ansigt til ansigt med tiltalte rockerbandemedlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce