Annonce
Udland

Meteorologer: Vi lever i det varmeste årti nogensinde

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Siden 1980 har hvert årti været varmere end det foregående. 2019 står også til at blive usædvanlig varm.

Det årti, som snart er ovre, vil efter al sandsynlighed gå over i historiebøgerne som det varmeste nogensinde, siden målinger begyndte.

Det fastslår Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, i en rapport, som blev fremlagt ved FN's klimamøde i Madrid tirsdag.

Siden 1980 har hvert eneste årti været varmere end det foregående. Alt tyder på, at dette også kommer til at gælde for årene fra 2010 til 2019.

Klodens gennemsnitstemperatur har indtil nu ligget omtrent 1,1 grad højere end i præindustriel tid.

2019 står til at blive et af de tre varmeste år, som nogensinde er målt.

De seneste fem år vil højst sandsynligt blive den varmeste femårsperiode, siden målingerne begyndte, siger WMO.

Også mængden af drivhusgasser i atmosfæren er i år på det højeste niveau, som nogensinde er registreret.

- Hvis vi ikke øjeblikkeligt tager fat og bekæmper klimaændringerne, så er vi på vej mod en temperaturforøgelse på over 3,0 grader mod slutningen af dette århundrede - med stadigt flere skadelige følger for menneskers levevilkår, siger WMO-chefen, Petteri Taalas.

WMO siger, at de menneskeskabte udslip af CO2 fra fossile brændstoffer, bygning af infrastruktur, dyrkning af afgrøder og transport af varer medfører, at 2019 vil sætte en ny rekord for koncentrationen af CO2 og dermed for yderligere opvarmning.

Verdenshavene, der absorberer 90 procent af den overdrevne varme, som drivhusgasserne producerer, er nu varmere end nogensinde før - blandt andet som følge af 329 milliarder ton smeltet is fra Grønland.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce